Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
ligesaa hvidt som Lagenet paa hans Leje, og af og til
rallede det i Brystet; hans Ansigtsmuskler fortrak sig
da smertelig, skjøndt Smilet endnu stadig laa over hans
Læben Solstraalerne syntes at finde Behag i dette Smil,
thi de blandede sig med det, saa at man ikke kunde se
om han virkelig smilte, eller om det kun var Solen, der
spillede saaledes om hans Mund.
Ved Siden af Sengen stod Nils Sture og ved den
Saaredes Fødder en Munk, der opmærksom iagttog
enhver Forandring i det dødblege Ansigt.
Nils stod og betragtede et i Guld indfattet Hjerte af
Smaragd, som ien fin Guldkjcede hang omkring den
grønne Ridders Hals. Paa den ene Side af Hjertet
stod: Karin Sture; og paa den anden: Fjalar Ormsson.
Da Nils længe havde betragtet Klenodiet og de to Navne,
saae han med et spørgende Blik paa Munken.
Denne nikkede og hviskede:
— Jeg veed ikke, hvorfra Ridderen har faaet dette
Klenodie» men det faldt frem under hans grønne Trøje,
da jeg igaar forbandt Saaret.
— Og hvad sagde han? spurgte Nils.
— Han sagde Intet, men greb kun heftig efter
Klenodiet, som om han vilde skjule det, men saa smilede
han og lod det blive hængende, som om han mente, at
det nu kunde være ham ligegyldigt, om fremmede Blikke
fik det at se eller ej.
Nilskastede et forskende Blik paa Munken, som
tilføjede:
’ — Ridderens Time er kommen. . . . han lever ikke
til iaftent
Nils holdt stadig Smaragdhjertet i Haanden og
saae paa sin Moders Navn, hvis Guldbogstaver lyste som-
med en trolddomsagtig Glands og drog ham med sig
langt bort, hen hvor Barndomshjemmet udbredte sine
blomsterrige Egne for hans Blikke, og hvor han saae sin
Moder smile over hans og hans Sødskendes Leje, og
der lagde sig et Udtryk af det inderligste Vemod over
hans sorgfnlde Træk
» Da slog den sovende Ridder sine Ojne op og da hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
