Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
tale, for at der ikke skal hvile en Skygge paa mit Minde
overfor Karin Stures Søn.
Han syntes at overveje, hvorledes han bedst skulde
begynde, og Nils søgte at hjælpe ham ved at pege paa
Navnet, som stod paa den modsatte Side af Smaragd-
hjertet, og spørge:
— Saa er det vel Eders Navn, Hr. Ridder?
—- Ja, Fjalar Ormsson er mit Navn, og Carl
Ormsson var min Broder, ligesom Dronning Karin var
min Broderdatter. Hun var den Eneste, som gjennem-
skuede mig. . . . dog faldt det mig let at overbevise hende
om, at jeg kun var en Ven af hendes afdøde Onkel. . . .
Det var den Gang, jeg førte hende over Fjorden til
Fogelvik og spredte den Sky, som havde lagt sig mellem
hende og hendes Hjertenskjaer. . . . Først da hun laa paa
sit Dødsleje, fik hun at vide, at jeg var den, hun havde
anet, hendes Onkel Fjolar Ormsson.
— Men hvorfor skjulte J saaledes Eders Navn,
Ridder Fjolar» og hvorfor er min Moders Minde. . ·.
—- J skal faa det Altsammen at vide! afbrød Ridderen
ham. Jer Moder var mig allerede kjær fra min Ungdom
af, og jeg levede en Gang i det Haab, at jeg skulde føre
hende hjem som min Brud til min Gaard i Vestergot-
land. . . . Men jeg var for gammel; jeg var mange Aar
yngre end hendes Fader, Ridder Sven Sture, men tillige
mange Aar ældre end hans Datter. Hun holdt af mig,
men ikke saaledes som man elsker sinVrudgom, men som
en ældre Ven, og som saadan gav hun mig en Gang paa
Ekesjo dette Smykke til Minde om sig. Hvor jeg følte
mig lykkelig den Aften. . . .!
Han udstødte et Suk, men ligesom for hurtig at
komme bort fra dette Minde, tilfojede han:
— Samme Aften skjænkede hun sit Hjerte til Jer
Fader, Nils, Hr. Bo Stensson! Hun elskede ham, thi
han var ung og smuk.. .. Men onde Øer saae paa
Jomfruen og hendes Lykke. . . . I har ogsaa engang set
disse Sjnez det var Fru Bengtas, hun som senere blev
Nonne. . . . da Alt, hvad hun havde arbejdet paa, faldt
sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
