Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
for hvis Lykke jeg vilde osre mit Liv, hun skulde dø af
Fortvivlelse som min Hustru i mine Arme. Jeg bad,
jeg besvor Ridder Bo, jeg talte med Ridder Sven, men
Alt var forgjæves og vor Bryllupsdag blev bestemt. Da
fattede jeg den Beslutning, som jeg har holdt hele mit
Liv igjennem. Jeg begav mig til Jer Fader og sagde
for sidste Gang Alt og tilføjede, at jeg med mit Liv vilde
bekræfte Sandheden af, hvad jeg havde sagt Efterat
hans første Vrete havde lagt sig, indsaa han ogsaa, at
han havde ladet sig føre bag Lyset, thi hvis Karin
og jeg vilde have bedraget ham, saa havde vi jo nu
vundet vort Spil. Lykken tilsmilede da atter Karin
Sture, og for mig stod der intet Andet tilbage end at
forsvinde, for at Ridder Sven kunde blive løst fra den
Ed, han i sin Heftighed havde svoret, nemlig at hans
Datter skulde tilhøre mig. Thi hans Karakter var saadan,
at enten maatte jeg eller han dø, for at hans Datter
kunde blive fri igjen?
—— Og saa forsvandt J, Ridder Fjalar?
Nils greb bevæget den Gamles Haand ved Tanken
om al den Foragt og Haan, han havde lidt ene og alene
for at holde sin Ed.
—— Jeg bortgav mine Gaarde, vedblev Fjalar,
St. Karins Kloster i Skare fik min Gaard Hof, hvortil
jeg engang havde drømt at skulle føre Karin som
Brud. . . . Og saa drog jeg ud i den vide Verden, alene
med mit Sværd: En tapper Mand er altid velkommen,
og jeg fik ikke nogen Tid til at sørge og tænke paa alle
dem, som vare mig kjære hjemme. Jeg havde taget det
Løfte af Prioren i St. Karin Kloster, at han skulde
ndgive mig for død, hvilket han ogsaa gjorde, og jeg
overværede selv min Vegravelse iKlosterkirken, men hvor-
ledes det end gik til, saa kom den strenge Ridder Sveu
snart under Vejr med, at det ikke forholdt sig ganske rigtig
med min Død, hvorover han blev som rasende og erklærede
sin Datter, at naar jeg havde begravet mig i et Kloster,
saa kunde hun gjøre det Samme.
Dette fik jeg først at vide lang Tid efter, da jeg
igjen drog mod Nord, efterat jeg under Keiserens Banner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
