Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Skjær. Natten var mørk og kold, og Matrosernes for-
tvivlede Skrig løb af og til i hans Øre.
Da forekom det ham, at en høi Skikkelse med Konge-
krone paa Hovedet og Scepter i Haanden nærmede sig
ham, og i det Samme spredtes Skyerne ad, Maanen
traadte frem og belyste de stormende, skummende, hvide
Bølgetoppe, de fortvivlede Matroser og den høie Skik-
kelse. Det var Kong Carl. Men hvor blidt var ikke
hans Blik, og hvor lidende, hvor fuldt af Sorger og
Bekymringer hans Ansigt! Og de store, tidligere saa
funklende og stolte Øer hvilede paa Nils, og Kongen
rakte sin Haand ud imod ham og sagde: Nils Sture,
frels mig! — Jeg er Sverigs Mand, Kong Carl, sagde
Nils. Og Stormen vedblev at rase, og Skibet knagede
og bragede, saa at det var tydeligt for Enhver, at den
sidste Stund var kommen. Kongen strakte anden Gang
sin Haand ud imod Nils og sagde, idet han med Scep-
tret pegede ud over Skibet: Se Sverig . . . . det sukker i
Dødsangst efter Frelse»·· frels Sverig, Nils Sture!
Men Nils laa ligesom sortrhllet, han kunde hverken røre
Haand eller Fod. Da kom en stor, fort Skygge farende
paa Stormens Vinger, den blev større og større, saa at
den skjulte baade Himmel og Hav, og to Arme straktes
ud, og i det samme funklede to Sværd, det ene mod
Kongen og det andet mod Nils, og en Stemme saa kold
og haard som Jons Bengtssons raabte: doi —— J det
Samme blegnede Kongen og sank om, og Skibet stødte
med et voldsomt Brag mod Klippen og splintredes i
tusinde Stykker. Men endnu i Døden hvilede Kongens
Blik paa Nils, og hans skjælvende Læber fremstammede:
Det er for sent, Nils Sturel
Nils vaagnede og slog Øinene op. Den kolde Sved
stod ham paa Panden, og han maatte se sig omkring for
at overbevise sig om, at han ikke befandt sig mellem det
fynkende Skibs Vragstumper.
Men Himlen var klar, og ved Døren stod Vrodde
og meldte, at. Hestene vare sadlede og alt rede til Op-
brud. Nils brugte ikke lang Tid til at klæde sig paa og
ifore sig sin Rustning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
