Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
— Det er dristige Ord!
—- Dog ikke dristigere, end at Bisp Kettil vover at
udtale dem. . .. Jeg er Rigsforstander, og som saadan
har jeg og ingen Anden Raadighed over Slottene. Det
burde enhver Mand kunne huske, synes mig!
— Men J, Bisp Kettil, synes derimod at glemme,
at J taler til Sverigs Erkebisp og Fyrste!
. —— Mener J det, Erkebisp Jøns«» Jeg har dog
havt saa megen Ulejlighed for Eders Skyld, at det van-
skelig vil gaa mig af Minde, og havde jeg og de gode
Herrer, som ere her til Stede, ikke været, saa tror jeg
næsten, at J var bleven nødt til at modtage Stockholm
Slot, medens J sad i Eders Fængsel i Kjøbenhavn
Erkebispen bed sig i Læberne og saae stolt paa
Bispen· Alle de Tilstedeværende skjælvede for, hvad der
nu vilde komme, thi Erkebispen var ikke den Mand, der
tog Hensyn til Nogen, ikke engang til sin tapre Frænde,
hvis han stillede sig i Vejen for ham og krydsede hans
Planer.
Men Erkebispen kjendte sin Frænde i Bund og
Grund og forstod at lede ham ganske efter sin Villie,
samtidig med, at han indsaa det Farlige i at støde en
Mand for Hovedet, der havde Folket paa sin Side, og
hvis det gjordes nødigt, med Sværdet vilde forsvare den
Stilling, han indtog som Rigets Forstanden Derfor
slog han pludselig om og begyndte at tale i en anden
Tone, men Overgangen skete saa umærkeligt, at næppe
Nogen havde seet, hvorledes det var gaaet til, da
Erkebispen rakte sin Haand frem og i den modtog sin
tapre Frændes.
— J er Rigets Forstanden sagde Erkebispen, og J
skal vedblive at være det, Bisp Kettil»» Men husk
ogsaa paa, hvad jeg sagde Jer i Linkøping. Først
nu begynder vort Arbejdel Bliv ved, som J har be-
gyndt, og jeg sværger Eder til, at Eders Del ingenlunde
skal blive den mindste.
Ekkebispen opnaaede for saa vidt sit Øjemed, at
Bisp Kettil lod Sagen bero for Qjeblikket· Men Harmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
