- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
132

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132

gamle Optegnelser angaaende det Halsbaand, om hvilket
de havde talt den foregaaende Aften. Nils havde rent
glemt disse Papirer. men nu tog han sin Hustrus Haand
og førte hende ind i Lønkammeret.

— Vi vil læse dem nu, sagde han; det kunde ellers
let hænde, at vi aldrig fik dem læst!

Papirerne laa paa thden, hvor Nils havde lagt
dem. Han tog dem ned, løfte den Læderrem, hvormed
de var sammenbundne, og udbredte de gulnede Papirer
paa Bordet. Optegnelserne vare nedskrevne Dag for Dag,
saaledes som det var Skik i Klostrene med Hensyn til de
vigtigere Begivenheder.

Det første Dato var Efteraaret 1398. Ved den
29de September dette Aar stod skrevet, at Dronning
Margarete Valdemarsdatter og Kong Erik holdt deres
hojtidelige Jndtog i Stockholm.

Den 1ste Oktober ankom til Klostret den gode Bro-
der Laurentius fra Danzig og fik af Guardianen Tilladelse
til at opholde sig i Klostret.

For de nærmest paafølgende Dage stod der antegnet
nogle Ubetydeligheder, som dog øjenshnlig havde havt
Værd for den fromme Munk.

Den 8de Oktober havde Broder Lanrentius bedt
Munken være ham behjælpelig med at forhindre en
græsselig Forbrydelse, men der ndsordredes den yderste
Forsigtighed, og derfor skulde Munken aflægge en hellig
Ed paa i Et og Alt at ville gjøre saaledes, som Broder
Laurentius sagde og ikke anderledes. Det vilde Munken
ikke, fordi han ikke kjendte den Fremmede nøje nok, skjøndt
han havde fundet stort Behag i at være sammen med
ham. Da havde den Fremmede taget en Ring frem og
vist Munken den og spurgt, om han kjendte den. Det
var Fjalar Ormssons Ring; Munken vidste det, thi han
havde selv været tilstede, da Fjalar fik den as sin Moder;
han havde nemlig opholdt sig i Ridder Orms Hus som
Lærer for hans Børn. J sin Dødsstund havde Ridder
Fjalar givet Ringen til den Fremmede, som var hans
Ven, og sagt, at hvis han nogensinde kom til hans Føde-
land og trængte til Hjælp af en trofast Mand, saa skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free