- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
185

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

185

det skrækkelige Maleri, hvis Midtpunkt dannedes af de
mørke Mure, over hvilke der bølgede et Hav af Flammer
og en tæt, hvirvlende Røg, stod de stille. Det var klart
for Alle, at enhver Tanke om Redning var forgjæves,
man maatte overlade Flammerne deres Rov, indtil kun
det, som de ikke kunde fortære, var tilbage — en tom og
hul Skal af hvad der havde været.

Nu vinkede Nils Sture Bonden hen til sig og
spurgte ham, hvad han kunde meddele angaaende denne
sørgelige Begivenhed.

— Igaar, sagde Bonden, gik jeg op til Slottet for
at tale med Eders gamle Foged, og just som vi sad til
Bords-i Svendeftuen ved Aftensmaden, kom de nedrige
Forrædere. . ..

— Hvem vare de? spurgte Nils alvorlig.

— Fogden sagde, at det var Erkebispens Folk . . ..
jeg kjendte dem ikke!

— Erkebispens Folk?

— Ja, det sagde han. De red lige hen til Porten,
og da der ingen Svende var til at forfvare Slottet, red
de ind paa Gaarden, og deres Ansorer befalede dem
strax at stikke Jld i alle fire Hjørner. . .. Vi stod som
en Flok Faar overfor Skoven-3 Ulve; den Eneste, som
ikke tabte Fatningen, var den gamle Foged — Gud være
hans Sjæl naadig — thi det voldte hans Død, det er
jeg sikker paa!

Bonden tørrede sine Ojne med Trøjeærmet, end-
ogsaa Mindet om Tildragelsen gjorde et saa stærkt Ind-
tryk paa ham.

—- Min gode Mand! sagde da Nils og klappede
ham venlig paa Skuldren, J fer, at jeg er rolig, skjøndt
jeg nu er fattigere paa Gods og Guld, endJ er det . ..
lad derfor Jer Sorg fare! . . .. Alt maa have sin Tid-«
Hvorledes gik det min gamle Foged?

Ridderens Ord forøgede snarere end formindskede
Bondens Sorg, men han blev dog tilsidst saameget Herre
over sin Bevægelse, at han kunde fremstamme en nogen-
lunde sammenhængende Beretning om Tildragelsen. .

—- Fogeden hviskede til mig: Folkene frelse sig nok

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free