- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
193

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

193

—- Saae Du, Moritz, sagde han, saae Du den Sten,
den gik hen over Lindetræet!

Moritz saae op med et Smil og sagde:

—— Det var vel Vinden, Svante, som tog Stenen.

— Vinden! raabte Svante foragtelig og svingede
allerede en ny Sten i Haanden. Pas nu paa, saa skal
Du faae at se, om det er Vinden. Og han kastede Ste-
nen med en saadan Kraft og Behændighed, at den foer
hojt op over Lindetræer

— Hvad siger Du nu, Moritz? sagde ·han. Jeg
tænker, jeg snart vil kunne ramme Vejrhanen paa
Hammarstad, saa at den falder ned; det undte jeg gjerne
den ondskabsfulde Fru Brita. Men hvad er det? . . .
En And! Stille, Moritz, stille, den maa jeg have!

Han sneg sig sagte gjennem Buskene langs Bredden
og Moritz, som ikke vilde forlade sin Broder, fulgte for-
sigtig efter. Der var dog et længere Stykke Vej, end
Svante havde betegnet, hen til det Sted, hvorfra han
med nogen Udsigt til Held kunde sende en Sten ud mod
Anden. Og da de efter en Del Besvær naaede dette
Sted, var den allerede svemmet længere ud iStremmen.
Dette æggede imidlertid kun Svantes Iver.

Paa Vejen fra Hammarstad, som her nærmede sig
Flodbredden, kom en Kvinde ridende iSkridtgang. Hun
standsede, da hun sik Øie paa Drengene.

—- Hvad mon de vilde Drenge bestille der? spurgte
hun en ung Svend, som red lige bag ved hende. Jeg
faar nok ingen Ro, saalænge Fru Jliana og hendes Ven-
inde opholde sig her i Nærheden» . . Svante, er det
Jer, Svante? raabte hun med hoj og bydende Stemme-

Men Svante hørte hende ikke eller lod idetmindste,
som han ikke hørte hende. Han fortsatte sin Gang langs
Flodbredden medens Moritz derimod blev staaende.

—— Moritz, kom herhen, raabte den fortornede Frue
til denne da hun var lidt nærmere ved ham

Og Moritz gik hen og hilsede artig paa Damen i
hvilken han gjenkjendte Fru Brita Olofsdatter fra Ham-
1narstad. Men Fru Brita syntes ingenlunde at betragte

13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free