Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Haanden indenfor Trojen og fremtog Læderpungen, hvori
han gjemte det vigtige Papir.
—— Fromme Faderl sagde han ganske sagte, og til
hans Glæde syntes hans Ord at naae Munkens Øre.
anene brændte og Læberne syntes at bevæge sig,
men det fkete paa en saa fpøgelseagtig Maade, som om
Munken havde været en død Mand, der pludselig var
stegen op af sin Grav og nu traadte ud af den indviede
Kirkegaardsjord.
— Han er der, sagde han med en gravlignende
Stemme, ja han er der, og jeg skal træffe ham og straffe
ham, og da.. .. først da er jeg rede til at komme til
Eder, Herre!
Enten nu Synet forsvandt eller Hollingers gjentagne
Tiltale vakte den gamle Munk, nok er det, han rev sig
løs fra det, som hidtil havde lagt Beslag paa hans Op-
mærksomhed-, og hans Blik vendte sig imod de To, som
stod foran ham.
— Fromme Fader, sagde da Hollinger, da jeg træffer
Eder, vil jeg takke Eder for den Tjeneste, J har ydet
mig. Jeg kan forsikreEder om, at J har været be-
hjælpelig med at gjøre en god Gjerning.
—- J har Ret, min Søn, svaredeMunken med svag
Stemme, jeg kjender Mere til den Sag, end J troer,
baade hvad Fru Brita og hendes usle Skriver angaar.
—- Vil J, fromme Fader, sagde imidlertid den mis-
troiste Hollinger, idet han fremtog Skrivelsen og rakte
Munken den, vil J endnu engang læse, hvad der her
staar skreven, for at jeg kan høre det med mine egne Øren.
Munken smilede, men tog Skrivelsen og læste den
højt, og nu blev Hollinger beroliget, thi Indholdet var
ganske saaledes, som han havde dikteret det. Denne Gang
havde han dog sat en saadan Skræk i Gumme, at denne
ikke havde vovet at bedrage ham. Han stak Papireti
Pungen og gjemte denne indenfor sin Trøje.
Derefter tog han Afsked med Munken, som begav
sig til den nærliggende Præstegaard, hvor han stundom
plejede at opholde sig. J glad Sindsstemning tilbage-
lagde han derpaa Resten af Vejen, og han begyndte endogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
