Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
814
Graabrodreklostret, fulgt af Klostrets Guardian. Den
Førstes Ansigt kunde man ikke se, da Hætten paa Munke-
kappen var trukket helt ned over det. Den Sidstnævnte
saae ud til at være en from og veltænkende Mand, i
hvis ædle Ansigtstræk man læste baade Uro og Ængstelse.
—— Bliv blot endnu et Par Dage hos mig i Klo-
stret! sagde han til Munken.
— Kjære Broder, svarede denne, Gud er mit Vidne,
at jeg gjerne vilde henleve min sidste Stund i Fred og
Ro hos Jer i Klostret, men først har jeg et Hverv at
fuldbyrde og kan derfor endnu ikke handle efter eget Tykke.
— Det var netop angaaende denne Sag jeg
havde Et og Andet at tale med Eder om, Broder!
—- Samme Mand . . . . samme Værelse . . . . nej,
nej, gode Broder.... Sjernernes Linier have betegnet
mig min Vejz nu løbe de sammen, hans og min Linie,
og der, hvor de skjære hinanden, der maa det ske . . . .
Hvad er vel Menneskets Villie mod Guds, og jeg er
Herrens Redskab . . . .
— Hvis-I blot vidste, hvilken Uro, der opfylder mit
Sind for Eders Skyld . . . .
— KjendteJ derimod den Fryd, som hersker i min
Sjæl, saa vilde Eders Uro forsvinde, og J vilde takke og
prise den hellige Treenighed, fordi min Dag er kommen
. . . . Ak, længe, længe har min gamle Herre ventet paa
sin Tjener. Ved for mig, Broder,· vi se næppe hinan-
den mere i denne Verden!
Med disse Ord forlod Munken Guardianen og traadte
ud paa den aabne Plads foran Klostret. Gaardianen
stod længe og saae efter ham, men da Munkens Skikkelse
snart forsvandt i Menneskevrimlen, gik han atter ind.
Dog var der en uforklarlig Angst over ham, og han gik
urolig frem og tilbage i Refektoriet. Men efter nogen
Tids Forløb kom en Munk, som havde været ude i
Skjærgaardene, hjem, og fortalte, at han havde mødt
Broder Andreas paa den anden Side af Slottet. Han
havde ligget paa Knæ ved en Sten et Stykke borte fra
Strandbredden, og han havde havt Hætten slaaet tilbage.
Munken havde ikke villet afbryde ham, men havde flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
