Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
ogsaa jeg ved mit Maal! Ved derfor Elendige, bed, thi
nu skal J dø!
Helmich sad, som om han allerede var død, hans
Tunge var lammet« og hans Djne stirrede glandslost paa
den mørke Hævner.
Da fremtraadte sra den mørkeste Del af Værelset
( Olof Räd. Han, hvis Aarvaagenhed aldrig slappedes,
havde strax anet Uraad med den Velsignelse, som Helmich
uopfordret udtalte over hans Herres kostbare Drikkehorn,
og han havde derfor hele Dagen igjennem ikke tabt det
af Syne, men havde baaret det hen til dette Værelse
for selv at kredense det for sin Herre, efterat han først
havde heldt den af Helmich velsignede Mælk ud og fyldt
Hornet paany.
Under sit Ophold i det afsides liggende Værelse
havde han først set den spøgelseagtige Munk træde ind
og derpaa Helmich. Nu stod Alt klart for ham. Han
onervejede blot ved sig selv, om han ikke skulde tilkalde
sin Herre, for at denne kunde gribe Niddingen paa fersk
Gjerning og selv dømme ham. Men Munken blev, da
han havde talt til Ende, greben ligesom af Vanvid og
svingede en blank Dolk over Helmichs Hoved. Olof Rad
indsaae strax, at der ikke var et Ojeblik at spilde. Han
greb derfor Hornet og ilede hen til Munken, hvis Haand
han søgte at standse ved at raabe:
— Holdt« holdt! J veed ikke, at den fromme Herre
har gjort sig skyldig i en ny Forbrydelse!
Munken stirrede paa Olof med et forundret Blik,
men Olof rakte Drikkehornet frem og tilføjede:
— Ser J, Graabroder, her har han brhgget en
Drik, hvormed han har villet forgive Brudgom og Brud
og maaske endnu Flere ved Vrhllupsgildet idag!
Det saae ud, som der atter tændtes en Gnist af
Fornuft i Munkens dybe Gje.
— Derfor er det min Mening, vedblev Olof, at vi
skulle give ham Valget imellem at tomme Hornet eller at
dø for mit Sværd.
—- Almcegtige Gudl raabte den gamle Andreas og
sank ned paa sine Knæ, I har vist Mistundhed «mod Jer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
