Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
—— Jeg siger, svarede Svenden med funklende Øjne,
at hverken Hr. Jvar eller hans Broder Hr. Erik, Rigs-
forstanderen, vil overgive Sverigs Rige til Kong Carl,
med mindre de blive tvungne dertil.... Men ·vi ere
Mænd for at tvinge dem dertil, hvis det behøves, ikke
sandt, Peder?
— Jo, svarede Peder og tømte sit Krus, og jeg vil
lade min sidste Oltonde springe for Hr. Nils og hans
Mænd!
Man drak endnu engang Nils Stures Skaal, og
derpaa kom der en livlig Samtale igang. Imidlertid
rejste Svenden sig op for at gaa. Han skulde træffe fin
Herre og turde derfor ikke tøve længere. De Øvrige
lode sig imidlertid ikke deraf forstyrre i deres glade Lug,
skjøndt de visselig kun ugjerne skiltes fra den lystige
Svend. Men samtidig indfandt der sig flere Gjæster,
baade Svende og Bonder, saa at man i den almindelige
Glæde ikke savnede den muntre Svend saa meget.
Nynnende fortsatte denne sin Vej og var snart uden-
for Byen.
Han befandt sig paa den Landevej, som mod Nord
førte til Skultuna. Det stormede stærkt, og tykke Skyer
foer hen over den mørke EfteraarshimmeL Det sukkede
i Skoven, Vinden peb i Trotoppene og mægtige, susende
Vingeslag hørtes-, saa det forekom Svenden, som om
der red store Rytterskarer hen over hans Hoved.
Men han syntes at være ufølsom for Uvejrets Ra-
sen, og han gik fremad med rolige og faste Skridt.
Pludselig standsede han dog og lyttede. For et alminde-
ligt Menneske vilde det have været umuligt at høre Noget,
men Svenden var vant til at færdes ude i alfkens Vejr
og havde et skarpt Øre. Han sagtnede sin Gang og
listede sig hen til et kjæmpemæsfigt Træ, fom stod ved
en usædvanlig stor Sten.
Han havde heller ikke ligget synderlig længe i
sit Gjemmested, førend der hørtes Aareslag nede fra
Floden, og kort derefter saae han en mørk Skikkelse
forsigtig træde ov paa Landevejen og se sig omkring til
allc Sider samt derpaa begive sig mod Nord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
