Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
indse, at han her ene og alene havde sin ædle Fjende at
takke for Livet.
Da Erkebispen endelig var parat til at stige til
Hest, sagde Nils til ham:
— Gud tilgive Eder, hvad J har gjort, Erkebisp
Jøns»··l Og tag disse Ord af mig med Eder som
Minde om denne Stund, at Sverigs Sag er mægtigere
og høiere, end at den kan trædes under Fødder af Eder,
hvor kløgtig J end spinder Eders Rænkerl
Erkebispen kastede sig paa sin Hest og foer afsted
med sit Følge
Ogsaa Nils satte sig nu i Sadlen og red med Erik
tilbage til Slottet.
Men først en Stund efter, da den mærkelige Til-
dragelse var bleven tilbørlig drøstet, drog den øvrige
Skare bort.
111
Jomfru Zocejr.
Den følgende Dag var en smuk og klar Efteraars-
dag. Udenfor Rigsforstanderens Herberge holdt hans
Svende, øjensvnlig beredtc til paa første Vink at ride
bort fra Staden, og i nogen Afstand stod en Flok be-
væbnede Vønder i ivrig Samtale
Det varede længe, inden Hr. Erik viste sig, men
endelig kom han, og en af Svendene førte da strax hans
Hest frem.
Da han fik Oje paa Bønderne, nikkede han venlig
til dem, men de stode tause og syntes ikke at have megen
· Lyst til at besvare Hilsenen. Ridderen lagde imidlertid
ikke Mærke dertil, men svang sig hurtig paa sin præg-
tige Heft.
Han red langsomt ned ad Gaden, da pludselig en
17-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>