- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
273

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

273

Sværmeri, der mindede om den lille Blomsts andet Navn:
Forglemmigej !

J en Guldkjcede omkring Halsen bar hun et Guld-
sinykke« paa Midten af hvilket der var anbragt en For-
glemmigej i Email ·

Idet hun under Samtalen bojede sig forover, faldt
Smhlket ned i hendes Skjød, og da hun atter vilde hænge
det om Halsen, kom Blomsten til Syne, og Sten kunde
ikke afholde sig fra at tage hendes Haand og betragte det
smukke Arbejde.

Hans Blik hvilede længe paa Smykket, og da Jngeborg
smilende vilde tage det fra ham, saae han op og sagde,
idet en sugtig Glands blændede hans glædestraalende Oje:

— Jeg elsker denne Blomst, thi den er et Billede
paa mit Landl Fattig og overset som den. boer der dog
en Aand i det, som slaar Øiet op og afspele Himlens
Vlaa og Dagens klare Sol. Hvis dette Smykke var mit,
vilde jeg fæste det paa min Hjelm, og Mindet om den
ene Jomfru Solfager skulde smelte sammen med Kjær-
ligheden til den anden.... Ja, Jngeborg, baade i Liv
og Død bliver jeg Jomfru Solfagers Ridderi

Med disse Ord rejfte han sig hurtig og gik sin Vej,
og havde han set det drømmende Blik i Jomfruens
Bje, der blev siddende tankefuld med Smhkket iHaanden,
havde han ganske vist med mere Tillid set sin Kjær-
ligheds Fremtid i Mode.

Samme Aften - stod udenfor Sortebrodreklostret to
Mænd, af hvilke den ene bar Munkekappe, den anden
Svendedragt. Svenden saae meget enfoldig ud, og han
syntes at lytte til Mandens Ord med stor Ærbødighed

— J indser altsaa, min Søn, sagde Mnnlen, at
jeg vil Eders Vel, ligesom jeg ogsaa vil Eders Her-
res Vel? ·

— Ja, jeg indser det, svarede Svenden.

—- Og jeg vil nedbede Himlens rigeste Velsignelse
over Jer, hvis I med et trofast Hjerte lytter til mine

18

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free