Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
Hr. Sten i Spidsen for Svendene var ilet afsted for at
bortrydde den truende Fare, opløfte sig i et ubestemt
Virvar as Tanker, som atter snart efter svandt bort som
Dug for Solen. Hun stod med bankende Hjerte og
rødmende Kind, men intet Ord kom over hendes Læben
Man lagde dog kun lidt Mærke til Ingeborgs Ad-
færd, da man opfattede den som en naturlig Følge af
hendes Skræk, som man søgte at bekæmpe.
— Men Hr. Sten? spurgte Nils.
Heller ikke ham havde Erik kunnet finde.
Paa Jngeborg udøvede Riddereus korte Spørgsmaal
samme Virkning som en Besværgelse.
— Hr. Sten, sagde hun, Hr. Sten er draget ud . ..
Der var dog Ingen, som hørte hende. Hr. Nils
skyndte sig at iføre sig sin Rustning; Bjergværksejerne
havde allerede grebet deres Øxer og Sværd, og inden
Jugeborg fik Tid til at overvinde sin medfødte kvinde-
lige Undseelse, var hele Skaren ude af Værelset-
Stormklokkernes Klemten klang truende og tungt
gjennem Luften. Det var, som om de sang en Døds-
sang. Blod, Blod, lød det, og for den stakkels Inge-
borgs ophidsede Indbildningskraft viste hele Snemarken
sig farvet i Blod og Hr. Sten liggende død mellem en
Flok Fjender. Det var altsaa hans Juleleg.
· J sit Hjertes Angst sank hun paa Knæ ved Siden
af Fru Brita, og hun bad saa ivrigt og inderligt, at
Guds Moder vilde beskytte den ædle Ridder, og medens
de bad, aabnedes Døren og den gamle Præst traadte ind-
Han saae med mild Alvor paa de bedende Kvinder
og udstrakte velsignende sine Hænder over dem. Da de
havde endt deres Bøn og rejst sig op, greb han Begges
Hænder og saae dem mildt og kjærligt ind i Øinene
samt trøstede dem saa godt han formaaede. Hans op-
muntrende og trøstende Ord udøvede ogsaa en forunderlig
Magt over de urolige Hjerter. Baade Jngeborg og Fru
. Vrita følte sig allerede lettere om Hjertet.
B Da traadte Hr. Eriks Svend, Olof Rad, ind og
-sagde i en bestemt Tone
f —- Nu er det paa Tiden at komme afsted, Jomfru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
