Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
skulde blive tilbage der. Jugeborg blev greben af en
uforklarlig Angst, men hun tog dog Mod til sig-og
spurgte:
— Hvor længe bliver J borte, Onkel?
— Saa længe som det gjøres nødvendigt, svarede
Hr. Erik, men derpaa tilfojede han i en mildere Tone:
Hvorfor spørger J derom, Jngeborg?
— Fordi jeg længes efter at komme bort herfra . .;
Hr. Erik saae forbauset paa hende, men han svarede
Intet. Dog troede Ingeborg at bemærke, at et næsten
vemodigt Smil spillede om hans Læber. Han vendte
sig hastig om og gik, og en Stund derefter forkyndte
Trompetstødene, at han red bort fra Stockholm Slot.
Jngeborg var fortvivlet, men det hjalp ikke. Hun
græd bitre Taarer, men Alt var tyst omkring hende;
det var, som om hun var levende indmuret i en Grav-
Da hørte hun Fodtrin bagved sig, og da hun
vendte sig om, stod Fru Helena der med sit milde An-
sigt og strakte Hænderne ud imod hende.
— Hvorfor længes J efter at komme bort herfra,
Ingeborg? spurgte hun.
Jngeborg svarede Intet paa dette Spørgsmaal, og
Fru Helena tog derfor hendes Haand og vedblev:
— Kom og sæt Jer her hos mig, Barn, saa ville
vi tale lidt fortrolig sammen... Troer J ikke, jeg veed,
hvad det er, der tynger paa Jert unge Hjerte, Jngeborg?
Jomfruens Øer hvilede spørgende og forskende
paa den Talende, som saae saa inderlig god og vel-
menende ud.
—— Ser J, vedblev hun, hvad Hjertet hojest attraar,
det bliver det undertiden aldrig til Del, men det bør
man finde sig i med et ydmygt Sind.
— Og hvad attraar jeg? spurgte Jngeborg.
—- J elsker en Ungersvend! svarede Fru Helena, og
da hun saae, hvor stærkt bevæget Jngeborg blev, ved at
opdage, at hendes Hemmelighed ikke mere var nogen
Hemmelighed, tilfojede hun: Bliv ikke faa heftig bevæget,
Barn; ogsaa mit Hjerte bankede engang af en Kjærlig-
hed, som jeg troede, at kun jeg og Guds Moder kjendte . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
