- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
309

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

309

spring. Hun valgte den, der gik til Venstre, og fandt
snart efter den Trappe, som førte ned i Dybet·

Denne var betydelig længere end den første, og da
hun havde naaet Enden af den og var gaaet nogle Skridt
fremad, stødte hun atter paa en Hvælving hvorfra to Gange
førte videre frem. Hun standsede tvivlraadig og lyttede,
om ikke en Lyd, en raslende Lænke eller et Udbrud af
Fortvivlelse skulde vise hende Vejen; men Alt for-
blev stille.

Da valgte hun den Gang, som førte til Venstre.
Den var smal og lav, men derimod ikke synderlig
lang. Da hun havde gaaet omtrent tyve Skridt, kom
hun til en Jerndør, som stod aaben. Hun traadte inden-
for og befandt sig i et af disse Middelalderens Fange-
huller, hvor Alt var beregnet paa at berede deres ufri-
villige Beboere de størst mulige Pinsler og Lidelser. J
Midten af Værelset var der en Aabning, hvorover der
befandt sig et Jerngitter. En kold Luftstrom og en dump
Lyd af fremadflydende Bølger tilkjendegav, at denne Aab-
ning stod i Forbindelse med Norrstrøm.

Da hun ikke her fandt, hvad hun søgte, vendte hun
sig om for at gaa tilbage og gjennem den anden hvæl-
vede Gang mulig komme til Svendenes Fængselz men
da hun løftede Lygten i Veiret og Skinnet af Lyset faldt
paa den mørke Mur, forekom det hende, at noget Hvidt
skinnede frem der.

Hun gik da nærmere hen og opdagede, at det
var en Indskrift. Noget af den var vel tilintet-
gjort af Fugtighed og Støv, men Skriften kunde dog
tydeligt læses. Der stod: »Jøns Bengtsson, Sverigs
Fyrste og Rigsforstander tilNils Sture. Bliv hvad J
var, Orm, og forraadn i Jorden. Ovenover gaar jeg
min Bane og foragter Eders Vrede.«

Dette uhyggelige Rum havde altsaa øjensynlig en-
gang været bestemt til Fængsel for Nils Sture, og uden
Tvivl var Jndskriften paa Muren skreven med Erkebispens
egen Haand. Hvor bittert maatte da ikke denne Mand
have hadet sin ædle Modstander, eftersom han paa denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free