Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
— Nej, Hr. Nils blev ikke saaret, tog nu Faste til
Orde, men derimod Hr. Sten-» . Dog ventede der ham
en saa stor Glæde, da han kom tilbage til Præstegaar-
den, at han ikke brød sig synderlig om sit Saar .....
En fremmed Svend var ankommen sent om Natten og
havde leveret et blaat og gult Skærf som Foræring til
Hr. Sten . . . .
Ingeborg var nærved at tabe Lygten, saa heftig be-
væget blev hun over, hvad hun nu fik at høre, og det
var med Nød og næppe, at hun formaaede at tilbage-
holde et Udbrud af Smerte. Saa var det altsaa afgjort,
at han, som vilde blive hendes Ridder, vilde det blot
paa Skrømt, da han elskede en Anden. Tankerne fore
omkring i hendes Hoved og det varede en god Stund,
inden hun nogenlunde kunde gjenvinde Herredømmet over
sig selv. »
Men Svendene mærkede Intet til den Smerte, hun
led, og Hollinger vedblev:
— En bedre Gave kunde Hr. Sten aldrig have
faaet, thi siden den Tid bærer han bestandig det blaa-
gule Skærf, saa at Fjenden kjender ham ligesaa godt paa
dette, som paa de tre Soblade i hans Skjold. Og naar
det bliver Aften, og han kommer til sit Herberge eller sit
Telt, saa maa hans Tjenere hænge Skærfet saaledes, at
det bliver den sidste Gjenstand, hans Øje hviler paa,
inden han falder i Søvn, og den »første, naar han
vaagner . . . . "
Den Tone, hvori Hollinger sagde dette, tilkjendegav
tydelig, at han troede at gjøre Jomfru Jngeborg en stor
Glæde med sin Fortælling Havde han set hende staa
der næsten bevidstløs og med Panden støttet mod den
kolde Jerndør, vilde han vist have givet sit Liv, for at
kunne tage sine Ord tilbage-
· Men Axel Pederssons Blod flød ogsaa iJngeborgs
Aarer, og hun blev snart Herre over sin Smerte. Hun
var dødbleg, men i hendes Øer lyste en Kraft og en
Bestemthed, som næsten var uhyggelig paa samme Tid,
som den gjorde hende dobbelt smuk.
— Hvorfor sidder J her som Fanger paa Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
