Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
Vejen gik igjennem den tætte Skov. Der var
overordentlig mørkt, kun Stjernerne tittede ned fra den
dunkle Himmel, og Vinden susede underligt høitideligt ·
gjennem Træernes Kroner, ligesom vilde den føie sin
Klage til Jomfruens over den mørke Gjerning, som her
skulde udføres.
Efter en Stunds Vandring standsede de to Mænd
ved Døren til en lille Hytte. Da de havde baaret
Ridderen derind, fjernede den ene sig. Han strøg lige
tæt forbi det Træ, bag hvilket Jngeborg stod stjult, og
havde han set et Glimt af hende, vilde hendes sidste Time
upaatvivlelig være slaaet, og hverken Hr. Nils eller Hr.
Sten havde kunnet undgaa den Død, som truede dem.
Denne Tanke bragte Blodet til at stivne i den stakkels
Piges Aarer, men hun bevarede dog sin Aandsnærværelse.
Hun havde besluttet at frelse Ridderen eller dø, og denne
Beslutning vilde hun udføre.
Men hun havde To at frelse, og hun indsaa vel, at
lige saa stor Fare der vilde være forbunden med for tidlig at
lade den haarde, samvittighedsløse Mand derinde iHytten
ane hendes Nærværelse, ligesaa nødvendigt var det først
at afvente Hr. Nils. Forøvrig var der ligesaa ringe Sand-
synlighed for, at noget menneskeligt Væsen om Natten
vilde forvilde sig til denne Del af Skoven, som for at
Hr. Nils vilde komme tilstrækkelig mandstærk til at han
kunde frelse baade sig selv og Hr. Sten. Dette havde den
listige Sigge ved sine velberegnede Foranstaltninger fuld-
kommen forstaaet at forebygge
Efter yderligere en Stunds Forløb blev der gjort
Jld paa inde i Hytten. Ingeborg listede sig nu hen til
Vagsiden af Bygningen, hvis Tag naaede helt ned til en
med Træer bevoxet Banke. Røghullet befandt sig som
sædvanlig oppe i Taget, og Jugeborg dojede sig forsig-
tigt fremad, idet hun holdt sig ved en fremfkhdende Gren
af et stort, ved Siden voxende Træ. Inde i Hytten
kunde hnn kun se Sigge. Han sad foran Jldstedet med
en stor-, blinkeude Oxe i Haanden, hvis blanke Eg gjen-
spejledc de flammende Luer saa stærkt, som om den selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
