Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«"–ks-ss-ss«-ss»s s
359
Om Aftenen befandt Nils Sture sig i Nærheden as
sin nedbrændte Gaard. Hans Folk vare indkvarterede i
de nærliggende Gaarde, og han selv var reden alene bort
fra Lejren for at se det Sted, hvor hans Lykke havde
blomstret saa frodig, og hvor hans Fjende havde villet
ramme det Dyrebareste han ejede, ikke i aaben, ærlig
Kamp, men paa en lumsk og nedrig Maade.
Maanen stod højt paa Himlen og kastede sit Sølv-
skjær over Skov og Sø, og ved dens forunderlige, hemme-
lighedsfulde Lys byggedes ligesom af usynlige Hænder de
nedbrændte Mure op igjen, og Gaarden stod færdig,
smukkere end nogensinde sør, og Sangen lød derinde,
og legende Terner og Svende gik spøgende omkring i
Blomsterhaven.
Hos Nils opstod den Tanke, at hans Lykke her kunde
have blomstret i Ro, at Sorgerne og Prøvelserne, som
var strømmede ind over ham i saa rigeligt Maal, aldrig
vilde have indfundet sig, hvis han ikke selv havde frem-
manet dem. Havde han ikke netop stødt de Mænd fra
sig, der havde tilbudt ham en Livsvej» hvor en evig,
solblank Himmel mødte hans Øje overalt? Og be-
sandt han sig ikke endnu i samme Stilling, ligesom
en Ridder, der udfordrede alle dem til Kamp, som
vilde række ham Sejrens Pris uden Kamp, uden Blod
og uden Taarer. ·
Tanken om den Modsætning, der var imellem, hvad
han var, og hvad han havde kunnet være, Uvisheden om,
hvorledes Enden paa hans Foretagende vilde blive, var
det, der nu pinte hans Sind.
Et Ord kun, og han og Axelssønnerne vilde arve
det Herredømme, som var vristet ud as Erkebispens
stærke Haand, og Magt, Ære og Rigdom vilde følge i
det Uendelige.
Men Fristelsen vandt ikke Overhaand hos Nils Stnre.
Hans dybe Kjærlighed til sit Fædreland og hans Sjæls-
storhed gjorde det umuligt for ham at blive sit Ung-
doms-løfte utro.
Han kunde se det henrivende Syn, han kunde lytte
til Tonerncs vidunderlige Skjonhed» men han kunde aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
