- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
381

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

381

Efterretningen om, at Herrerne havde tilbagekaldt Kongen
uden at underrette ham derom.

Uden Tvivl var for hende den sidste Sejer en
Blomst, som spirede op af den første, og derfor kom hen-
des Udraab, at Nils var den ypperste Ridder i Sverigs
Rige, saa ganske naturligt. Hun, som kjendte hans Sjæl
til Vands, vidste vel, hvorledes det maatte smerte ham
at se sig forbigaaet, at finde det lange og svære Arbejdes
glimrende Frugt, som kun kunde vindes gjennem ham,
plukket og nydt af Andre; men hun følte samtidig, hvor
mandig og ædel hendes Husbond maatte være, naar han
alligevel kunde glæde sig over, at Maalet var naaet-

Fædrelandets Selvstændighed var Nils Stures Maal,
og han hengav sig helt og holdent til dette; det udgjorde
for ham saa fuldkomment det Høieste og Ypperste, at han
kunde glæde sig og føle sig lykkelig ved Vishedcn om
den Sags Fremgang, selv om denne Sejerskrands,
som dog burde tilhøre ham, toges bort og gaves til en
anden. Denne Selvbeherskelsens Kraft, denne Evne til

-heltemodig at ofre ikke alene sit Liv, men ogsaa sit Hjer-
tes berettigede Fordring paa Hyldning, den naturlige
Løn for de Bedrifter, han havde udført — denne Kunst
havde han lært sig. Hele hans Liv havde været ligesom
en stadig Øvelsei denne Kunst. Deri laa ogsaa hans
Storhed og hans Udmærkelse fremfor den Tids Mænd.
Det var Engelbrekts Aand, som virkede hos ham, og som
maatte knytte Efterverdenens Kjærlighed til ham, ligesaa
vel som deres, der kom i nærmere Berøring med ham,
medens han levede-

—- Se her! sagde Fru Vrita, idet hun rakte sin
Mand et Brev fra Kongen, som var ankommen den fore-
gaaende Dag, her sender Kongen Dig en Hilsen, og jeg
brænder af Længsel efter at høre, hvorledes den lyder.

Nils tog Brevet og brød det, og hans Øer blev
fugtige, da han læste det. Den gamle Konge bad ham
i de venligste og kjærligste Udtryk om skyndsomst at
komme til Stockholm. ·Han higede efter at sige ham
Noget, som længe, altfor længe havde ligget ham paa
Hjerte, men som han ikke havde kunnet bekvemme sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free