Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
Smilet paa hans Læber var borte, og Kinden var blegere
end sor.
Den listige Svend esterkom ogsaa Ridderens Villie
og talte ikke mere for Ojeblikket om den Sag; men den søl-
gende Dag ledte Sten selv Talen hen paa Hr. Nils, og
hvorledes det end var, saa saae det ud, som om han
nu laante et villigere Qre til Rænkesmedens Ord end
Dagen forud. Han smilte vel, men det var ikke mere
Vishedens, men Tvivlens Smil. .
Endelig kom Dagen, da Sigge stod iBegreb med at
forlade Den, og Sten sagde til ham:
— Jeg veed ikke, hvor J drager hen, Svend, men
J vilde gjøre mig en stor Tjeneste, hvis J vilde bringe
et Budskab fra mig til Hr. Nils . . . .
Han gjorde etOphold, som om han ventede en Ind-
vending af Sigge, men denne sagde Intet. Han smilte
kun, saaledes som man gjor, naar man lytter til et Ønske,
hvilket man for den Bedendes Skyld er villig til at
opfylde, skjøndt man indser, at det ikke vil være til nogen
Nytte-. Hr. Sten smilte-ogsaa, men nu var hans Smil
hjerteligt og fuldt af Vished, og han tilføjede:
— J skal saae at se, at Ridderen saa strax vil
komme til mig!
—— Godt, jeg skal bringe ham Eders Budskab!
Sten nikkede venlig til ham, klappede ham paa Skul-
deren og paalagde ham end yderligere at bede Hr. Nils
sende ham hans Svende. Thi han haabede snart at
kunne blive saa rask, at han kunde begive fig til en as
sine Gaarde. Sigge lovede at besørge Alt, og hans
Moder var ogsaa af den Mening, at Ridderen om en
eller to Uger vilde være i Stand til at indlade sig paa
denne Rejse.
Sigge drog altsaa bort. Sten gik hen til Hytte-
doren for at se ham stige iBaaden, og glædede sig
ved Haabet om snart at skulle gjense alle dem, han
havde kjær.
Men hans Haab skuffedes. Der hengik Dage og
Uger, uden at Nils Sture lod høre fra sig; heller ikke
kom der nogen as hans egne Folk. Den gamle Kone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
