Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447
bestandig at maatte blive hos en saa ædel og tapper
Ridder som Hr. Sten og tjene ham.
— Lad det da blive saaledes! sagde Sten og rakte
Sigge sin Haand, hvorpaa han for at skjule sin Bevæ-
gelse, vendte sig til den gamle Kone ved Arnestedet og
tilsøjede:
—- Ogsaa J skal komme til mig paa Refnæs, Gamle,
og blive der indtil Jer Død . . . . Det vil J vel nok?
Den Gamle takkede Ridderen, men sagde, at hun
elskede sinD og sin Hytte, hvor hun havde levet inæsten
halvtredsindstyve Aar. Dog vilde hun tænke nøiere over
Sagen indtil Foraaret.
Om Natten begyndte det at blæse, og da Morgenen
kom og Ridderen og hans Svend begav sig ned til Baa-
den, gik Bølgerne temmelig højt. Stormen kom Nord
fra og førte umaadelige Sneskher med sig. Der var kun
daarlig Udsigt til at kunne komme over Sundet, og saa-
vel Sigge som hans Moder raadede Ridderen til at vente
Dagen over, indtil Stormen havde lagt sig, men Hr. Sten
lod sig ikke overtale. Han vilde afsted, om det saa
gjaldt hans Liv, og de- steg da iBaaden og stødte
fra Land.
Overfarten var yderst besværlig og medtog be-
tydelig længere Tid end sædvanlig Sneflokkene faldt saa
tætte, at man ikke kunde se en Haand sor sig, og Stor-
men kastede den lille Baad som en Fjer paa Bølger-ned
Toppe, saa der behøvedes baade Kæmpekræster og den
største Koldblodighed for at naae over til den anden
Strandbred. Og den raske Svend steg bestandig høiere i
Ridderens Tanker. Her vovede han jo i Virkeligheden
Livet for at gjøre sin Herre til Behag.
Endelig stod de paa fast Grund. Men nu udfor-
dredes der ligesaa store Anstrengelser sor at naae hen til
Lagno Gaard, der laa et Stykke borte fra Strandbredden.
Hr. Stenchavde overvurderet sine Kræfter, og havde ikke
den kraftige Svend saa godt som baaret ham gjennem
Snedrivcrnc, havde han maattet blive, hvor han var.
Da de endelig naaede Lagnø, en ubesæstet Gaard, som
tilhorte Hr. ErikAxelssom indsaae de, at det vilde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
