Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
og alene var en Frugt af hans Fantasi. Derfor var det,
at han besluttede at lægge Vejen over Mälarføen·
Det var en smuk Foraarsaften, at Baaden gled frem
over Miilareus glatte Flade i Sundet mellem Lagno og
den lille Q, hvor Sigges Moder boede i sin ensomme
Hytte. Træerue paa Strandbredden vare allerede lyse-
gronne« og hist og her slog en Drosfel sin klare Trille.
Over det Hele fpredte Maanens Straaler deres klare
Lys. Landskabet syntes at ligge og drømme, som en af
de Lyksaliges Øer midt i et sortryllet Hav, midt i en Ver-
den af kredsende Stjerner.
Ridderen rejste sig op i Bagstavnen af Baaden og
saae sig omkring, aldeles blændet as Naturens vidunder-
lige Skjonhed. Laa maaske hans Lykke og ventede paa
hami denne Verden, som havde antaget saa lys en
Skikkelse, netop for i sit Skjød at skjule sin smukkeste
Prydelfe? Hjertet bankede as Glæde, Billedet var faa
lyst og fuldt as Haab overalt, hvor han saae hen. Hvor-
ledes kunde da Tanken om Død og Tilintetgjørelse op-
staa hos ham?
Baaden gled sagte hen over Bølgerne, og Roerkarlen
som saae, hvor hojtidelig hans Herre var stemt, og som
ligeledes paa sin Maade solte sig grebet af Naturens
Skjønhed, lod Aarerne glide saa sagte gjennem Vandet, at
kun de nedfaldende Draaber forraadte, at Baaden bevæ-
gedes fremad ved menneskelig Kraft.
Pludselig slog Ridderen sig for Brystet og strakte
Hænderne ud mod Land.
Baaden holdt sig tæt under Land, og man kunde i
Afstand se Taget paa Lagno Gaard og længere borte den
Odde, som man skulde dreje omkring for at komme til
den lille O, paa hvilken Sigges Moder boede. Men
det var dog ikke noget af dette, der bevægede Ridderens
Sjæl saa stærkt og bragte ham til ufravendt at stirre
mod Land.
Paa Strandbredden stod ved Siden af et Kors, der
var sainmensojet af en tynd Birkestamme, en Kvinde-
skikkelse og saae ud over den as Maanen belyste So.
Hun var indhyllet i en stor, hvid Kappe, men Hovedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
