Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
495
—— Nejl svarede Sten, thi det er ikke afgjort, at
Kongens Sygdom vil ende med Døden1
Et langtrukkent Hml tilkjendegav Oldingens For-
undring. Han vendte sig langsomt om og saae ud over
Rækværket ned i Slotsgaarden, hvor en Svend med hur-
tige Skridt ilede hen imod Trappen, og snart stod oppe
paa Hojenloftssvalen.
—- J her, Sigge? udbrød Sten, som ved Synet af
sin Svend aldeles havde glemt den Gamle.
Sigge gav Ridderen et Tegn og pegede paa Bengt.
Men denne havde faaet saa meget at tænke paa i An-
ledning af Ridderens Yttringer og maaske endnu mere
paa Grund af den Tone, hvori disse Yttringer fremfør-
tes, at han glemte baade Ridderen og Svenden, og gik
hen imod Trappen.
Sten saae efter ham, men lod ham gaa, hvorpaa
Sigge gjorde Rede for Grunden til sit pludselige Komme.
— Alt gaar udmærket godt, Hr. Sten, sagde han.
Jeg har taget mine Forholdsregler og skrider nu til
Værket Svenden, som red med Hr. Nils Stures Bud,
begav sig til Upsala, hvor han havde en lang Samtale
med Kanniken» Hr. Erik Olofsson«» Ligtoget strider
langsomt fremad, det var først i Vesteras for fire Dage
siden, og Svenden følger med Toget. . .. Men jeg har
mine Støverhunde ude, og nu vil jeg selv ride ud med
Kongens Svende; derfor er jeg kommet!
Hr. Sten vred sine Hænder, men om det var af
Utaalmodighed eller af Fortvivlelse, det vidste Sigge ikke,
og det var ham ogsaa aldeles ligegyldigt. Hans funk-
lende Øer saae paa hans Herre med et Udtryk, som om
denne selv og ikke Nils Sture var hans udkaarede Offer.
Endelig vinkede Sten med Haanden, og Sigge bortfjer-
nede sig.
Men han var endnu ikke kommen ned ad Trappen,
før Døren aabnedes bag Sten og en kjærlig Stemme
hviskede hans Navn. Han havde lænet fit Hoved mod
sin venstre Arm, som han ftøttede mod en af de Piller,
der bar Taget til Højenloftssvalen. Den hojre Haand
holdt han faftknuget mod Rækværket Han hørte ikke, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
