Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506
ægte svensk Riddersmand, og jeg vil staa ved hans Side,
saa længe Gud stjænker mig Liv og Helbred.
Det var ikke løst henkastede Ord, gamle Bengtshavde
talt; der laa endogsaa megen Sandhed i dem, det vidste
baade han og alle de Andre, som stode omkring ham og
hørte Ridderens Svar. Men netop derfor stod Nils
Sture for dem saa stor og ophojet, saa langt hævet over
alle Jordelivets Lidenskaber-. Han var herlig at se, naar
han førte dem an i Kampens blodige Leg, men herligere
end han nu stod sor dem, havde de aldrig setham. Han
gjorde ogsaa samme Indtryk paa dem, som om det var
Engelbrekt selv, der havde talt til dem.
Fru Brita saae med Stolthed op til sin Herre og Hus-
bond og foldede i from Henrykkelse sine Hænder, og
Svante, som. aldrig ellers viste Tegn til Blødhed, maatte
astorre sine Taarer, da han saae, at de gamle Mænd
med Nød og næppe kunde betvinge deres Sindsbevægelse·
— Der have J mit Svar! tilsojede Nils-; bring det
med Eder til Eders Hjem. Naar Sverig kalder, saa
veed jeg sor sikkert at vi ville mødes med Sværd iHaand,
for at rydde Faren af Vejenz men saa vist, som jeg
aldrig endnu har draget Sværdet for min egen Skyld,
saa vist skal det heller aldrig ske iFremtiden, dertil
hjælpe mig Gud og Sankt Eriki
— Gud og Sankt Erik beskytte Eder, Hr. Nils!
stammede gamle Bengt dybt rørt og traadte et Skridt
nærmere hen til Nils, der greb hans Haand og trykkede
den varmt. Gud beskytte Eder. . .. men jeg staar dog
sast ved mit Ord, at det vilde være en Lykke sor Sverig,
hvis dets Skjæbne styredes as Eders Haand!
— Gud selv styrer Sverigs Skjæbne. han og ingen
Anden! sagde Nils med et vemodigt Smil-
Men medens Riddercn saaledes udkæmpede den ædle
Kamp i sin Sjæl, og medens Alles Hjerter strømmede
ham iMode, sneg mørke Skikkelser sig med lydlose Trin
langs Kirkens Vægge hen til Sankt Katarinas Kor.
Solen var gaaet ned, og Mørket begyndte at falde
paa. J Klosterkirken, gjennem hvis smaa, farvede Vin-
duesruder kun en ubetydelig Lysning trængte ind, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
