Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
List og Svig, som var bleven spundetmellem ham og
hans ædle Ven, havde han øjeblikkelig forladt Stockholm
og var ilet til Skara, saa hurtig hans Hest kunde bære
ham, for at komme til at tale med Nils Sture. Han
havde hørt Sigges sidste Ord og begreb strax Størrelsen
as den Fare, som truede ham.
Sigge foer tilbage, som om Hvælvingen var revnet
over hans Hoved og en Herrens Engel havde sat det
dræbende Sværd mod hans Bryst. Sten Stures An-
komst var Noget, som han aldrig havde kunnet drømme
om, og iBestyrtningens første Ojeblik tabte han saa
ganske Fatningen, at han ansaa Alt-. for tabt. Havde
han betænkt sig lidt, vilde han let have indset, at hans
Sag langtfra var tabt, og at Sten Stures Ankomst tvert-
imod kunde blive ham en dobbelt Sejr, idet han, naar
han benyttede sig af sin Overlegenhed i Tal, kunde be-
mægtige sig begge Riddere. Gumme, som var mere rolig
og koldblodig, indsaae strax, at Hr. Sten ikke havde
kunnet komme videre 1nandstærk, og han vilde hviske
Sigge et Par Ord i Øret, men han fik ikke Lejlighed
dertil.
De kongelige Svende, som kun ugjerne havde fulgt
Sigge paa hans lønlige Færd efter Nils Sture, adlod
øjeblikkelig Sten Stures Befaling og greb baade Sigge
« og Gumme.
Sten traadte nu hen til Nils og sagde med en
Stemme, der skjælvede af Bevægelse:
— Nils, jeg staar her for Eder som en utro Ven
.. .. jeg har sorbrudt mig haardt imod Eder, men jeg
vil med mit Blod udsone denne Brøde.
Han fik ikke Tid til at sige mere; thi Nils gik hen
til ham, greb hans Haand og sagde, idet han med et
kjærligt Blik saae ham ind i Øjet:
—- Sandelig vil jeg mindes denne Time som en as
de lykkeligste i mit Liv ..... Gud i Himmelen være
lovet, at han aabnede Eders Øer og gav mig min saa
trofaste Ven tilbage!
Taarerne strømmede ham ud af Øinene, og da han
sluttede Vennen i sine Arme,— hørte man denne hulke hojt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
