Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stengrund.
Luk. 8, 4—15.
Men da meget Folk kom sammen, og de af
Stæderne rejste til ham, sagde han i en Lignelse. Der
gik en Sædemand ud at saa sin Sæd. Og idet han
saaede, faldt noget ved YTejen og blev ned traadt, og
Himmelens Fugle aade det op. Og noget faldt paa
Klippen, og da det voksede op, visnede det, fordi det
ikke havde Vædske. Og noget faldt midt iblandt
Tornene, og Tornene voksede op med og kvalte det. Og
noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og
bar hundrede Fold Frugt. Da han sagde dette, raabte
han: Hvo, som har Øren at høre med, han høre!
Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne
Lignelse skulde betyde. Men han sagde: Eder er det
givet at kjende Guds Riges Hemmeligheder; men de
andre siges det i Lignelser, forat de seende ikke skulle
se og hørende ikke forstaa.
Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter
kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte,
forat de ikke skulle tro og blive salige.
Men de paa Klippen ere de, som annamme Ordet
med Glæde, naar de høre det, og disse have ikke Kod;
de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
Men det, som faldt, blandt Tornene, ere de, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
