Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA O Of KRISTIANIENSERNE
Fritz. Thaulow, der var en af de förste, som vendte hjem. malede Akershus
og slotsparken, og dermed havde kunsten offieielt brudt gjennem det æsthetiske gjerde
og draget fra Asker ind til byen, der blev erobret stykke for stykke.
Men langt mere omfattende og langt intensere var den erobring gjennem oiet,
der foregik under de daglige vandringer paa to og tre mands haand. Et interessant
perspektiv i et gadeparti, en delikat farvevirkning i en hnsvæg og dens omgivelser,
skyggeeffekter i et gaardsrum og reflekserne i et af regn pidsket hustag, prægtige
trægrupper i Slotsparken ved midtsommertid og kaalmarkernes kjølige blaagrønne
farver i det klare, fugtige septemberlys. alle nuancerne i en solbeskinnet snemark og
alle de mange sorter graat i eu solet landevei — der vnr hundreder af ting at opdage
og at tilegne sig. Selv den, som ikke var maler, lik lidt efter lidt blikket skjærpet
for hele den rigdom af malerisk skjønhed, som findes overalt i verden, saalangt
lyset naar.
I denne tid havde foreningen mellem den hjemvendte norske kunst og
Kristiania sine hvedebrødsdage. Som en forelsket brudgom blev kunsten ikke træt
af at betragte byen og glæde sig over hver ny skjønhed hos den.
Men hvedebrødsdagene varede ikke længe.
Parret havde levet saa fjernt fra hinanden, at de slet ikke forstod hinanden.
Det var den samme mislige situation som i Ibsens »Forviklinger«: byen og kunsten
burde passe sammen som æbleblomsten og bien; men kunsten havde været forlæuge
borte; det var gaaet akkurat som det heder i digtet:
■ Bien lltri vidt jhu» ain sommerfart.,
da bjcm den vendte, var blomsten kart. ’
Karlen smagte svært surt, fandt kunstnerne; de baade gren og bandte. Men
det var ikke værd at give sig for saa lidt. Det gjaldt bare at skynde paa modningen.
Ad naturlig vei vilde det tage frygtelig lang tid; der maatte kunstig varme fil
og saa begyndte de da at gjøre det rigtig bedt for det stakkels Kristiania.
Det var som sagt i kunstforeningen, at kampene førtes. Den var i aarenes
løb vokset op til eu storrelse, der gjorde den til en institution af vigtighed for den
bildende kunsts trivsel her i laudet. Den var kunstnernes største ktinde. og dens
magt gav den en autoritet, hvis mening ikke havde lidet at sigt! i opinionen. Hvad
den kjøbte og hvad den ikke kjøbte, hvad den udstillede og hvad den forkastede,
fik derigjennem et slags stempel i publikums øine, og kunstnerne formaaede ikke
med sin bedste vilje at faa dette stempel udslettet eller forandret, selv om de fandt,
at det var aldrig saa uretfærdigt.
Hvad dor ærgrede kunstnerne var, at denne autoritet var i hænderne paa en
bestyrelse, hvis medlemmer ikke stod i noget personligt forhold til kunsten. Naar
- U2 -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
