Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Det uendeligt Smaa og det uendeligt Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spil, og da hun bestandig gjækkes for Svar,
har hun disse Ord:
Nu brækker jeg din lille Finger, Henrik,
Hvis ej Du siger mig den rene Sandhed.
Dette Træk er rent ud guddommeligt. Det
er kun et Par Ord, og disse Ord ere langt fra
at udtrykke nogen ophøjet eller mærkelig Tanke
eller endog blot en Tanke, men dog ligger der
i dem en hel Situation, en aandelig og en
plastisk, et helt Forhold, to elskende Ægtefællers,
og her glimter ovenikjøbet i Overgangen fra
den indtrængende Bøn til dette kjælne og
fortrolige Skjælmeri en Straale af det Kvindelige,
som vor hele tragiske Skuespil-Literatur
for-gjæves har gjort Jagt paa. Tror man, at en
dansk Digter, hvis han vilde fremstille f. Ex.
Niels Ebbesens og hans Hustrus Samtale før
Toget til Randers, vilde falde paa at vove et
saadant Træk? Eller føler man ikke, at vor
Skuespi 1 - Deklamations dumt - alvorlige Høj
tide-lighed vilde vise sig fuldkomment uskikket til
at magte den Art simple, virkelige, ubeskriveligt
naturlige • Repliker ?
Henry Percy beskriver, hvorledes det gik
til, at han negtede at udlevere sine Fanger.
Han begynder med til sit Forsvar at skildre den
Hofmand, der affordrede ham dem:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
