Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
ned mod Vejen mellem Æbletræer. Det var et yndigt Væ-
relse, som var indrettet af en Søster til Dr. Pitts, der en-
gang havde boet to Aar i Medford. Her spiste Lloyd sin
Frokost alene, og her var det, at Bennett traf hende. Den
eneste Vogn, som var at faa tilleje i Medford, en Slags
" firsædet Arbejdsvogn kørte op for Porten, og de prustende
og dampende Heste stod stille. Endnu før den standsede,,
sprang en høj, firskaaren Mand ned paa Jorden, men først
da han var kommen halvvejs op imod Huset, kendte Lloyd
ham. Bennett opdagede hende i samme Øjeblik, gik lige
over Græsplænen og ind i Stuen gennem en af de aaben-
staaende Glasdøre. Det var, som om Stuen blev mindre,
da han traadte ind, hans Skridt over Gulvet — hans tunge,
energiske og myndige Skridt — bragte Ruderne til at klir-
re. Aldrig havde Bennet været mindre paa sin Plads end
i dette sirlige Værelse, som en Kvinde havde indrettet,
med dets skrøbelige Glassager og Blomsterpotter. Omgi-
velserne stod i den skarpeste Modsætning til hans raat
tilhugne, firskaarne Skikkelse. Hans Ansigt traadte kraf-
tigt frem mod de matte, bløde Farver, hans Skuldre og
Brystkasse havde aldrig set saa vældige ud. Hans Ansigt
med den store, brutale, fremstaaende Underkæbe, den
fastlukkede Mund, den smalle Pande og de smaa skelende
Øjne havde aldrig været saa barskt, havde aldrig saa tyde-
ligt vist denne Mands ubøjelige Styrke, hans Energi, hans
overmægtige Viljekraft. Som han stod dér og ragede op
foran hende med Haanden paa en Stoleryg, syntes hun,
at denne Haand kun behøvede at lukke sig fast for at knuse
det spinkle Træværk i tusind Stykker, og da han talte,
syntes hun, hun kunde høre det fine, tynde Porcellæn paa
Bordet klirre for hans dybe rungende Stemme.
Lloyd behøvede kun at se ham for at forstaa, at Ben-
nett var yderst ophidset. Hans Ansigt var rødt. Hans Øjne
gnistrede under de sammentrukne Bryn, han bed Tænderne
sammen, og Aarerne svulmede i hans Pande. Bennett
maatte sikkert have faaet at vide, hvor fortvivlet Ferriss
Tilstand var. Saa det var ikke underligt, at han var saa
eksalteret, naar hans bedste Vens Liv var i Fare. I et saa-
dant Øjeblik kunde Lloyd ikke tænke paa, at hun og Ben-
nett var vrede paa hinanden. .
»Det gør mig saa ondt, at De ikke fik det at vide før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
