Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogen kvindesaksbetraktninger (1912)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
underlig at bevægelsens aarsak og maal kom til at
se slik ut:
Det var kvinden, som reiste sig mot mandens
aartusenlange tyranni. Som manden hadde
underkuet hende, den svakere del, og holdt hende
til slavinde for sine lyster, saan hadde han
underkuet alle, der var svakere end han selv, gjort dem
til slaver for at utnytte dem. Og naar kvinden
reiste sig mot sin tyran, saa var det ikke bare for
sig selv hun kjæmpet. Morens naturlige instinkt
var jo at beskytte og elske sine smaa, svake og
hjælpeløse barn — saa gik man ut fra, at
kvindens instinkt i det hele var at beskytte og elske
alt smaat og svakt og hjælpeløst. Dette instinkt
skulde der skaffes plads til i samfundet.
Det anonyme engelske spinster og den
berømte amerikanske forfatterinde later i like høi
grad til at dele denne populære opfatning av
kvindesaken.
I likhet med mange andre forfattere og
forfatterinder fabler Perkins Gilman om en
guldalder, som skal ha eksistert forut for den tid, da
manden opkastet sig til kvindens herre —
matriarkatets tidsalder. Saavidt jeg har forstaat de
forskjellige skribenter, som har behandlet denne
sagnagtige æra, saa kom mandkjønnet dengang
— formodentlig en gang om aaret eller saa
undertiden sammen, pyntet sig og holdt
danseopvisninger for at tækkes hunnerne, samt slos
indbyrdes, hvorefter hunnerne utvalgte de
sterkeste «til fædre for sine barn». — To ting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
