Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogen kvindesaksbetraktninger (1912)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
17
der naturen er evig og almenmenneskelig.
Ingen religion, ingen tidsaand, er helt fremmed
for den. Gang paa gang har den skyllet som en
bølge over jorden. Og hvergang er den blit fulgt
av en reaktion ut fra det like menneskelige in
stinkt at hævde sig selv paa andres bekostning.
Ropet paa frihet, likhet, broderskap gik over
Europa omkring skillet mellem det attende og
nittende aarhundrede. I den manifestation av
menneskelighet, som kaldes politik, blev det re
volutioner, og i en anden manifestation av men
neskelighet, som kaldes kunst, blev det hvad vi
kalder romantikken. Den reaktion, som fulgte,
har reist baade kvinde- og arbeiderbevægelsen.
At broderskapsfølelsen nogensinde skal dø, er
der ingen grund til at frygte. Men tør man haabe,
at mennesket nogensinde vil avstaa fra at under
trykke sine medmennesker —. Jeg tror det ikke.
Vi er allesammen mennesker baade under
trykkerne og de undertrykte. Og var ikke men
neskene som de er saa hadde baade kvindebe
vægelsen og arbeiderbevægelsen været over
flødige.
Som det er, er de uvilkaarlige produkter av det,
som Perkins Gilman selv kalder vor menneske
lighets begyndelse en eller anden lavere form
for social forbindelse. I enhver saan vil nemlig
før eller senere selvopholdelsesdriften som
ikke er eiendommelig for mennesket alene dik
tere en sammenslutning av flere hver for sig
svakere individer til varetagelse av fælles inter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
