Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvinderne og verdenskrigen (julen 1918) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
pligt har samfundet ret til at skride ind. (Om
med halshugning eller ikke halshugning, er et
anden sak; her blir spørsmaalet om dødsstraf
fen som princip). Det er karakteristisk for de
mokratiets utvikling at det parti, som specielt
regner sig for revolutionens barn, nu benytter
tiltaleformen «kamerat». En ting for sig er det
at denne tiltale røber bevægelsens foragt for det
kvindelige element i samfundet tusener av
kvinder har til enhver tid følt sig som borger
inder av sit samfund, men neppe nogen kvinde
har nogensinde følt sig som kamerat paa
mænds vis med nogen eller noget. Men ho
vedsaken er at en formel bruk av glosen er enten
tankeløst bruk av ett av de vakreste ord, som
mændene har for sig. Ret til at vælge hvem han
vil kalde kamerat er da vel noget av det en mand
burde kunne la sig halshugge for. Eller beteg
nelsen kamerat misbrukes for partifælle, fælle
i interesser. Isaafald varsler det, at kanske kan
vi komme til at opleve den revolution som mange
frygter blodige optøier. Men der er litet haab
om at vi skal opleve den revolution som nogen
av os har ventet med længsel den som betød
ikke først og fremst et skifte av herrer, men et
skifte av herskende idealer. «Kameraderi», hvad
andet har styrt Europa og styrt det ut i verdens
krigen.
Om den anden verdensforløsende plan, den
katholske kirkes, vet vi her i disse protestanti
ske lande saa uhyggelig litet. Vi har lært en hel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
