Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvinderne og verdenskrigen (julen 1918) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
ansigter fra en svunden tid; deres skjønnet var
i deres stilhet. Jeg husker smaavers som med
fuldendt ynde gir sjælens veke, vegetative rø
relser. Altid noget som bringer tanken hen paa
Schneewittchen, som sover i glaskisten etsteds
inde mellem de lave tyske aaser. Men en
heftig bevægelse, en gestus, et sterkt følelses
utbrudd og alting blir stygt, kluntet og uegte
og latterlig. Mens Frankrike det e r jo den
skjønne bevægelse, sindets og legemets, det
franske landskap hvor himmel og lys og dis sam
ler alle detaljer til en helhet som er storladen
og festlig.
Det synes mig utænkelig at det tyske folk
godvillig skulde gi slip paa sin militarisme
la den koste det, hvad det skal være. Mon ikke
det tyske folk trænger militarismen som hum
meren trænger sit skal det utvendige haarde
panser om sit myke, benløse legeme. For et Stor
tyskland er sikkert preusseriets haarde disciplin,
preussisk administration en livsbetingelse
skallet som gir styrke og bevægelsesevne til et
folk, hvis inderste struktur er bløt og uspænd
stig.
Men derfor er det ikke misundelse eller avind,
ikke engang frygt først og fremst, som bevæger
dem, der gruer ved Tysklands fremgang. Det er
en instinktiv partitagen for mennesket, det som
har sin fasthet, rygraden, inde i sig og en myk
og følsom hud ut imot verden, i dets kamp mot
jettekrebsens uhyggelige klør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
