Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift (oktober 1919) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
140
e r kristne, mangler der prester i store distrik
ter, hvor de haarde livsvilkaar gjør at befolk
ningen særlig trænger deres omsorg baade for
sit legemlige og sit sjælelige livs pleie, hvis
forutsætningen hadde været en ugift preste
stand. Som forholdene er ved mange Finmarks
kald og andre kald synes jeg, en samvittighets
fuld teolog maa befinde sig i en uløselig kon
flikt mellem sin pligt som sjælesørger, der by
der ham gaa dit han trænges haardest, og sin
pligt som familiefar, der byder ham at bli væk
derfra.
Nonnernes og munkenes kyskhetsløfte ut
sprang av en litt anden tankegang end den som
dikterte det senere pavebud om cølibat for seku
lærgeistligheten. Klostervæsenet var en videre
utvikling av eremitvæsenet. Men eneboere blev
mennesker som længtet altfor utaalmodig mot
det hinsidige hjem til at jordlivet hadde nogen
tiltrækning for dem, eller som følte sig ute av
stand til at gi Gud hvad Guds var, og verden
hvad der tilkom den, og valgte at gi Gud alt og
verden intet, men til gjengjæld gav avkald paa
at fordre nogen av denne verdens goder. Mænd
som St. Augustin og St. Benedikt tænkte, at
selv om man opgav at forlange sine naturlige
verdslige rettigheter til at eie familie, eget
bord at sætte foten under og vaaben til at verge
for sig og sine med burde man paata sig
pligter i verden, dyrke op øde steder, sprede op
lysning ut fra det man selv ansaa som lyskil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
