Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift (oktober 1919) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
161
samme stillinger og samme utdannelse som
mænd, Naar man hører somme damer tale,
skulde man næsten tro de antok, at mænd flest
lever av at være ministre, opfindere eller geni
ale kunstnere og ikke at de fleste mænd passer
maskiner som de ikke selv har opfundet, klæ
ber konvolutter eller er sporveiskonduktører. I
realiteten har kvinderne faat adgang til at passe
maskiner, klæbe konvolutter og være konduk
tører; ministre, opfindere og geniale kunstnere
er de endda ikke blit i større utstrækning. Og
selv om det ikke er sikkert at enhver kvindelig
konduktør kunde blit en god mor, saa er det
sikkert at der er masser av mandlige konduk
tører, som ikke paa en anden plads i verden
vilde blit noget større. Men enhver kvinde som
blir en god mor, blir mere end de fleste ministre,
for hun er uerstattelig paa sin plads, og svært
mange ministre kunde med fordel erstattes. End
ikke for de kvinder som har evnen t?l at yde en
betydelig indsats i verden utenfor familielivet,
synes adgangen til mandens arbeidsfelter at be
tyde nogen bedring av chancerne. Ingen kvinde
har hat en indflydelse paa vore dages aandsliv
som i sin tid Sta. Birgitta, Sta. Katarina av
Siena eller Sta. Teresa. Og vor tids kvinder har
ikke gjort større indsats i kunsten end f. eks
de engelske kvinder fra Jane Austens tid og ut
over gjennem forrige aarhundrede.
Det vilde være i høieste grad uretfærdig at
sammenligne kvindesakskvindernes arbeide for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
