Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
eller havt Lyst dertil-. Og har der end været Lapper, som isvensk
Krigsijeneste have indlagt sig megen Heeder, saa har det dog kmi været
saare saa, der have villet tage Krigstjeneste· De rnssiske Laps-er ndskrives
til Krigstjeneste ligesom de andre rnssiske Undersaatter, naar de have
Soldatermaal, imidlertid ere de just ikke glade ved at blive udskrevne,
og man paastaaer, at Mange as dem for at blive kasserede» indsmore
Haaret iSaltlage, hvorved det gaaer as. Dog tilskrive andre Forfattere
en vis Sygelighed deres Skaldetlsed. At Lavperne imidlertid ikke mangle
Mod, derom er hele deres Levevis i de store lldorkener, deres Kampe
med Vjoriie og Ulve et tilstrækkeligt Vidnesbyrd. l)
Hos Lapperne fandt i den hedenske Tid stor Ukydskhed og det mest
dyriske Levnet Sted, hvortil deres huslige Forhold gave Anledni11g, da
Alle om Sommeren laa npaaklaedte om imellem hverandre i Teltet, Noget,
som tildels endnu er Tilfældet, men Christendommens Magt gjør sig her
gjældende, saa at de nu ere bekjendte for deres Sædelighed; meget
sjelden, næsten aldrig fødes her nægte Børn. Derimod finder, i det
Mindste iblandt de norske Sølapper, den samme ttsaedelige Skik Sted,
som i Danmark og Norge er almindelig hos Almnen, at Forlovede før
Ægteskabets Jndgaaelse flytte sammen og leve i Hor med hinanden.
Ægteskabsbrud er næsten uhort og ansees for den største Synd og Skam.
Hvad Bleeflen og Herberstein beretter om, at Lapperne med Glæde sandt
sig i, at deres Koner bedreve Hør med Fremmede, er vist ikke andet end
en Fabel.2) · «
Lappernes Hovedlast er deres overvættes Tilbøielighed til Brændevin-
Til deres Undskyldning maa det tjene, at de dele denne Last med alle uord-
lige Folkeslag, der kjende til Brændeviin, navnlig med Finner og Russer—
Brændevinen er bleven dem bekjendt ved Onigangen med »de Christne,«
destomere hviler Ansvar-et og Syndesi paa disse. Det er ogsaa først i
de sidste Aarhundreder-, at Brændevinsdrikkeriet er blevet saa almindeligt
blandt Lavper11e. Peder Clansen (1632) omtaler ikke deres Tilbøielighed
til Brændevin, men blot, at de holde meget as Tra11, Smor og Mjød.
Det Samnie omtalcr Wolss, der levede lidt senere (1651), og gjentager
1) Broole 178 ss. Biir 11, 178. csstkdn 1. 15 ik. lloggner 151. ’dog-
strøm 415.484 ss. Keilhaii 48. «Liisning f.s.17, 137. Livssttdius korts.
499. dlemajke818.OlasTrygv·Sagae209.Saxo1,289.2,257. sehetter
32. Schoniiig 78. sjesgken 145. Snorro 52 (e 98)130(e246). Stock-
sleth 290. Stocksleth Bidrag 1, 263 ss.
2) Blcelteen 148« Broole 172. Ebrenmalm 137. Enault 275» Ham-
mond 513« Herberstojn 88.170. vastrvm 482. Jesseii 71· Utak-
ttnkeke 2) nonku roynga itu Natt. Amstektlam 1700» Ekl. Node 215 ss.
sclictter 38 s. Snndt Ædrne1igh. 113· Theol. Tidslr· 1857, 5. Tor-
ncens 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
