Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den oldnordiske Literaturs Omfang og Vigtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Den oldnordijke Literatirrs Omfang og Vigtighed.
Mækken af menneskelig Kundskab. Det viser sig da, at den, ligesom
enhver Mythologi, indeholder de Gamles Forestillinger om Gud, Men-
nesket og Naturen ogsderes Forholde til hinanden, udtrykte i Old-
tidens symboliserende Tankegang og Sprog z- og Maaden, hvorpaa
disse Fremstillinger ere udtrykte, bliver vigtig, fordi Folkenes Oprindelse
og Slægtskab derved lader sig oplyse. Ethvert Folkeslag paa Jord-en
har f. Er. forelagt sig det Spørgsmaal: Hvorledes blev Verden til,»
hvorledes skal den igjen ophorex Maaden, hvorpaa de besvarede disse
Spørgsmaal, er i de væsentlige Grundideer den samme, men i sine
Enkseltheder høist forskjelligz ved Sammenligning lader sig vel derfor
udfinde; hvilke Folk der have de nærmest beslægtede Forestillinger til-
fælles med hverandre, og deraf lader sig igjen slutte, at disse vare
beslægtede Folk. Til dennellndersogelse har man erholdt fortræffelige
Bidrag, men afgjort kan den endnu ikke siges at være. Ethvert Folk
forestiller sig Naturens Fænomener som Virkninger af guddommelige
Væsener; hvilket f. Er. spørger man nu, har fremstillet Lynilden med
dens Virkninger under samme Form, som Nordboens Tordengnd
Thors Hvilket fremstiller den jordiske Ild og dens Virkninger netop
saaledes som Nordboernes lunefuldeJldvoesen Lokex Ethvert Folk tæn-
" ker sig en høiere Magt end de Guder, der virke i Verden; hvorledes,—
spørger man, tænkte Nordboerne sig dette Høieste, dette evige Fatum, af
hvis Villie alt varafhcengigt, og med hvilket andet Folk dele de denne-
Forestilling?. Ethvert Folk veed, at Verden engang skal forgaae, men
hvilket har just den eiendommelige Mening- at selve Guderne forgaae
med Verden, og hvad er det som efter Verdens Undergang endnu »
lever? Disse og mangfoldige lignende Sporgsmaale lade sig opkaste
ved Betragtningen af den nordiske Mythologi, og ved deres Besva-
relse vil man ikke blot vinde et klart Lys over de nordiske Folks Op-
rindelse og deres Slægtskab med andre, men man vil ligesom trænge
ind i Oldtidens Aand; man vil see Ideerne igjennem den legemlige
Dragt, med hvilken de ere beklædtez man vil fra disse Ideer, naar
de ere fremstillede i deres Reenhed og ikke mere svæve for Øiet som
taagefulde Billeder, slutte til Oldtidens Forestillingsmaade idet Hele-
dens Begreb om Gud og Verden, om Godt og Ondt, som- Dyd og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
