Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
23
Efter tyve aars lykkeligt egteskab, da Tolstoi stod paa
høiden af sin familielykke, paa høiden af sit forfatterry,
efter udgivelsen af Anna Karénjina“, hvorom Dostojevski
skrev, at til dette verk findes der intet sidestykke i den
vesterlandske literatur, og paa høiden af social velmagt som
godseiermillionær, — da var det, at Tolstoi paany, som i
sin ungdom, grebes af en dyb utilfredshed med sig selv og
sin livskunst. Han følte sig overfor det store lidende og
trællende russiske bondefolk som en social parasit, som
ialfald delvis levede af andres arbeide, trods alt hvad der
kan siges om nødvendigheden af arbeidets deling og om
aandsarbeidets ret til at kaldes produktivt arbeide. Han
havde selv ganske vist været arbeidsom som faa og en
virkelig god arbeidschef, en sand patriark for sine bønder.
Men alligevel grebes han af en voksende følelse af dishar
moni i forhold til det store samfund af arveløse, jordløse
russiske jordarbeidere. Han følte sig, trods alle forsøg paa
at være patriark, som samfundsløs ligeoverfor disse 100
millioner. De kunde ikke læse hans store digterverker.
Disse kjæmpefortællinger, som vakte begeistring i Paris og
London og Berlin, og hvormed han kunde naa frem til
kunstelskende mennesker i alle verdensdele, — med dem
kunde han ikke naa frem til den russiske bonde, selv ikke
indenfor den nærmeste grænd. Om bondeungdommen end
var begyndt at lære at læse, — hvordan skulde det umaade
lige flertal af disse tungt belastede menneskelige arbeidsdyr
faa stunder til at læse saa vidtløftige fortællinger som M Krig
og fred“ eller «Anna Karénjina“? Hvordan skulde de kunne
følge en saa indviklet handling, sammenspundet af saa
mange forskjellige menneskeskjæbner og overspundet med
et saa abstrakt filosofisk ræsonnement? Han selv med
sine adelsfornemmelser, sin vesterlandske kultur og sine
med vesterlandsk digtning kapseilende bøger, stod udenfor
det store, stumme russiske arbeidersamfund, udenfor dets
uendelige taalmod, dets ikke-modstand mod uret, dets enkle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
