Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 10. Verdenshandel og verdensfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa en tid, da Briterne i en forbausende grad var de
andre nationers ledere og læremestre i maskin-industri, og
da Storbritannien ud fra sin priviligerede stilling uden fare
kunde nedbryde sine toldmure og indbyde alle jordens folk
til fri konkurrance, ved denne tid blev endog nøgterne
forretningsmænd og folk, som var vant til at regne med
kjendsgjerninger, beruset af den tanke, at den frie
verdenshandel og den frie kappestrid mellem alle arbeidende nationer
med nødvendighed maatte føre fremover mod selve
verdensfreden. Gjennem kontrakts-frihed og frihandel skulde
kristendommens glade budskab om fred paa jorden endelig
engang virkeliggjøres.
En mand som kvækeren John Bright kunde glæde sig
ved den tanke, at han som driftig fabrikant og
forretningsmand virkede mod det samme store maal paa de seks
ugedage, som det, hvortil han nedbad en høiere magts bistand
paa den syvende dag.
Den størst mulige politiske og økonomiske frihed syntes
at staa i den dybeste samklang med kristendommens store
budskab og med næstekjærlighedens moral. Den dristigste
handels-foretagsomhed, den høieste industrielle
opfindsomhed kunde gaa haand i haand med den største form af
religiøs og etisk ærgjærrighed. Aldrig har der vel i et stort
arbeids- og handels-samfund været en høiere grad af
kultur-harmoni end blandt frihandelsmændene i England i
tiden omkring den første store verdensudstilling i
London i 1851, da den engelske frihandel og dens nye
freds-drøm feirede sin for alle tider mindeværdige fest i
Crystal-paladset, dengang i Hyde Park. Historikeren og
politikeren Justin McCarthy har i det andet bind af sin
„Nutidshistorie“ (A History of our Own Times) skildret
denne merkelige første-mai-dag, da udstillingen blev aabnet
af den lykkelige unge dronning, som bar selve
seiersgudindens navn. Dronning Victoria har selv fortalt (meddeler
McCarthy), at hun aldrig ved nogen gudstjeneste i en kirke
havde følt sig gjennemstrømmet af en saadan andagt, som
da hun traadte ind i dette palads af glas og jern, fra hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
