Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•60
HELENE LASSEN.
Og derfor, søte lille Ida, vil jeg ikke komme
og bo hos eder.
Yar jeg end taus i min klage, sa jeg end
ikke et eneste ord, du vilde se det, du vilde føie,
at jeg syntes der mangled noget baade her og
der. Og trykket af denne min tause klage, den
under jeg dig ikke. Saa slet svigermor er
jeg ikke!
Nei — alene faar I kjæmpe livskampen.
Men den vanskeligste af alle livets kampe
er netop denne, at to fra først af fremmede
mennesker skal leve sig sammen og bli ét, og
desuden passe paa, at hver faar leve med sin
natur, i fred for den anden og i harmoni med
den anden, uden at den ene sletter den andens
eiendommeligheder ud.
Paa den maade blir nemlig mange ét, at
den stærkeste og betydeligste af dem ligesom
visker den anden ud og lar den anden gaa helt
op i sig.
Den maade er letvindt. Men den er ikke
den rette.
Og sammen faar I bli gamle. Ikke skal
mit trætte og færdige udseende, min bøiede
skikkelse, mine tunge, gammelmodige suk lære eder
det før tiden.
Ikke skal min gamle erfarenhed nedslaa
eders unge, freidige mod, naar I vil forsøge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
