Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tiende Kapitel.
Begge Drengene floj afsted hjemad mod Landsbyen,
stumme af Rcedsel. A f og til kiggede de frygtsomt til-
bage, som om de vare bange for, at nogen skulde forfolge
dem. Ethvert Trce paa deres Vej syntes dem at vcere et
Menneske og en Fjende og lod dem snappe efter Vejret,
og da de joge forbi nogle Udflytterhuse tcrt ved Lands-
byen og nogle Hundeglam hortes derfra, skyndte de sig
kun desto mere afsted.
„H v is vi blot kunne naae til den gamle Garver-
gaard, forend vi segne," hviskede Tom gispende „lcenger
gjor jeg det ikke."
Hucklebys stonnende Aandedrag vare hans eneste
S va r, og begge Venner fastede nu deres B lik paa dette
M a a l for deres Anstrengelser og hcengte i for at naae
det. De halede hurtigt ind paa det, in d til de endelig
Side om Side styrtede ind gjennem den aabne D o r, hvor
de, taknemmelige over at vcere udenfor Fare og fuldstæn-
digt udmattede, segnede om, skjulte af Gaardens S la g -
skygger. Efterhaanden kom Roligheden atter tilstede og
Tom hviskede:
„Huckleby, hvad tror D u , der v il komme ud af
dette?"
„H v is D r. Robinson dor, tror jeg, der v il komme
ud af det, at en bliver hcengt."
„V irke lig ? "
„J a — det er da saa klart som D agen."
Tom spekulerede lid t og sagde saa atter:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
