Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D ouglas’ Ejendom. „M eget vel," tcenkte han, „begrav
I kun vcek her, det stal ikke blive svcert at finde Stedet
igjen."
I dette O jeblik lod der en dyb Stemme — en meget
dyb Stemme — In dian er Joes:
„G id Fanden havde hende, hun har nok faaet S e l-
skab, der er jo Lys, silde som det end er."
„Jeg ser dog In te t."
De sidste Ord kom fra den Fremmede — Manden
fra „Dodningegaarden". En drcebende Is n e n soer gjennem
S pionen; dette var altsaa deres „Stykke H a v n ". Han
tcenkte paa at siygte; men derefter faldt det ham ind, at
Enken D ouglas dog altid havde vceret venlig mod ham,
og at disse to M a nd nu maaske vilde myrde hende.
Endeligt onskede han at kunne advare hende, men folte
samtidigt overmaade godt, at han ikke turde foretage sig
det allerringeste — de kunde jo opdage og gribe ham.
Alle disse forskjellige Tanker soer gjennem hans Hjerne i
det Sekund, der forlob mellem den Fremmedes sidste Re-
plik og de nceste O rd, der lo d :
„D e t er fordi, Bustene staa D ig i Veien. Her —
kom herhen — kan D u nu selv se?"
„J a . Der maa altsaa vcere Selskab, antager jeg.
Lad os da hellere opgive det."
„Opgive det — og det nu, da jeg staar paa Nippet
til at forlade dette Land for. bestandig! Opgive det nu
— naar faaer jeg da vel atter en Lejlighed. Jeg siger
D ig endnu engang, hvad jeg allerede har fortalt; jeg
bryder mig ikke en D o jt om hendes M o n t — den kan
D u tage for D in egen M und. M en hendes M and har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
