Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
let hoendes, at hun gik med i Kjobet — i saa Fald er
der i det mindste ingen, der bagefter stal sladre af Skole
om, hvem der har vcrret paa Fcerde d e r."
„J a , ja da. Siden det stal gjores lad os saa
se at faae begyndt. Jo for, jo bedre — jeg ryster over
hele Kroppen."
„N u — strax? D a der er Selskab! Nej hor nu,
lille Ven, jeg kunde let fatte Mistanke til D ig og saa — .
Nej, vi ville ganske roligt vente til Lysene ere stukkede —
det har flet ingen Hast."
Huck folte instinktmæssigt, at Sam talen nu vilde hore
op — hvad der vilde vcere endnu meget vcerre end A l-
verdens morderiske Sam tale. Han holdt derfor sit Aande-
drcet tilbage og listede sig baglcends et S kridt bort saa
forsigtigt, som om han traadte paa M g , flyttende Foden
sagte men bestemt og i Mellemtiden balancerende paa den
anden, en vanskelig Manovre, under, hvilken han ogsaa
var lige paa Nippet til at kcentre. Derpaa vovede han
sig til et nyt S kridt med samme Forsigtighed og samme
Fare, derefter nok et og endnu et — en Kvist kncekkede
under hans Fod! Hjertet standsede ncesten — dog, der
hortes intet — Stilheden forblev uforstyrret. Hans Tak-
nemmelighed mod Skjcebnen var grcenselos. N u dristede
han sig til at strceve over paa S tie n , vendte sig om lige
saa forsigtigt som et dybtgaaende Skib i et snevert F ar-
vand, og gik derefter videre frem bestandigt dog saa lyd-
lost som m uligt. D a han langt om lange kom frem
igjen ved Stenbruddet, folte han sig forst fuldkommen
tryg, og nu tog han Benene paa Nakken, som om den
Lede selv var i Hcelene paa ham. Afsted, afsted floj han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
