- Project Runeberg -  Lille Toms Æventyr /
292

(1879) [MARC] Author: Mark Twain
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

florede endnu et forfærdeligt Faktum for Becky; han kunde
heller ikke finde Tilbagevejen.
„ O ! Tom , D u har ingen Moerker sa t!"
„Becky, jeg.har vceret grcesselig ubetcenksom; det faldt
mig intet O jeblik ind, at vi skulde blive nodte til at
vende om igjen! Nej — jeg finder aldrig tilbage; det
Hele lober i E t for mig n u ."
„T o m , T o M ! S aa ere vi fortabte! V i finde aldrig
ud af denne rcedsomme Hule. O G ud! hvorfor stilte vi
os dog ogsaa fra de andre!"
Med dette Udraab sank hun om og brast i en saa
heftig Graad, at Tom blev ganske maallos ved Tanken
om, at hun m uligvis vilde do eller miste Forstanden med
det samme. Han satte sig ned ved hendes Side, lagde
Armen om hendes L iv , og hun begravede sit Hoved ved
hans Bryst, klyngede sig op til ham, udoste for ham al
.sin F rygt og sine unyttige Klager, hvilke det fjerne Ekko
slyngede tilbage som en ironisk Latter. Tom besvor hende
ikke at tabe Modet, men hun svarede, at det var hende
ganske um uligt. Han begyndte at forbande sig selv, at
han havde bragt dem i denne skrækkelige S itu a tio n , og
dette havde ojensynligt bedre V irkning. N u lovede hun
at forsoge paa atter at fange M o d ; hun vilde staa op
og folge ham blindt, naar han blot vilde love ikke oftere
at tale paa den Maade. T h i han var ingenlunde mere
at dadle end hun selv, tilfojede hun.
De begave sig altsaa paany paa Vej — uden M a a l
— aldeles paa Lykke og Fromme; det eneste, det gjaldt
om, var blot at vedblive at gaa fremad. E t lille O je-
blik syntes Haabet at vaagne igjen, ikke fordi der var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:22:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lilletoms/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free