Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
havde været gunstigere, kunde han alligevel ikke have
havt nogen Interesse for de nye politiske Anliggender;
den udannede Mand faar først denne ved selv at
deltage i det politiske Liv, og han erhverver sig den
kun ganske langsomt. Det eneste, Bonden derfor
kom til at mærke af Forandringen i 1814, var,
hvad Friheden og Selvstændigheden kostede, uden
at han dog skjønnede deres Værd. Saaledes er det
let forklarligt, at Bønderne i hele den første Periode
af vor Selvstændighedstid næsten ingen Indflydelse
øvede paa Begivenhedernes Gang. De manglede
endnu Sans f’or den Rolle, de var kaldede til at
spille i det nye Statsliv, de forstod endnu ikke
Betydningen af de Goder, som i 1814 var blevne
indvundne for dem og Landet, ja der gaves endogsaa
Folk, der intet vidste om deres Existence.
Bondeurolighederne i Høsten 1818 afgiver det bedste
Bevis for Rigtigheden af denne Paastand. De
tvungne Indskud til Grundlæggelsen af Norges Bank,
de store Skatter og den Strenghed, hvormed de
inddreves, fremkaldte nemlig i hine Dage en stærk
Misfornøjelse med Storthinget hos Almuen, der lod
sig indbilde, at dette udelukkende var Storthingets
Skyld, og at alt vilde blive godt, hvis Kongen fik
samme Magt som de gamle danske Konger. Saa
samlede da en hel Del af Østlandets Almue sig
sammen i Høsten 1818 for at drage til Kristiania
og opløse Storthinget, medens de samtidig sendte
en Deputation til Karl Johan for at underrette ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
