- Project Runeberg -  Livsbelysning /
40

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40 Indoeui’opæerne omdannes af Indiens Klima.

Dette Folk, der havde udført saa store Bedrifter, glemte
sin egen Historie og har aldrig mindedes den siden.
Thi hver menneskelig Daad maa her blegne ved Siden
af Naturens overvældende Historie. Den skrives
annalistisk for hvert enkelt Aar ad Gangen; og det ene
Aar gentager kun det andet. Men Følgen er, at heller
ikke Naturen bliver ret virkelig. Den er selv kun et
Eventyr, blændende, forfærdende og tomt.

Ogsaa de religiøse Forestillinger formede sig efter
de ændrede Forhold Troen paa de besjælede
Himmellegemer indslog lidt efter lidt en hel anden Vej end
hos de daadkraftige Frænder i Iran. Inderne vare
ligesom Perserne naaede til det Punkt, hvor
Indbildningskraften halvt undrende, halvt i Leg, opstillede nye
Guder for hvert nyt Forhold. Sol og Maane iberegnet
var Tallet allerede voxet til 33. Nu tørrede denne
livlige Tro ind til Grublen. Dens Maal blev at finde
Enheden i Alt.1

Der er tre Verdener: Himmel, Luft og Jord. I
Himlen hersker Solguden, i Luften viser han sig som
det glimtende Lyn, paa Jorden lader han sig til Syne,
naar Offerveddet gnides, saa at det giver Flamme. Saa
er da ilden Enheden af Guddommens Former. Men i
Himlen hersker tillige Maaneguden. I Luften viser
den sig som den frugtbargørende Regn, ved Offeret
som den berusende Offerdrik. Den frugtbare Væde
eida her Enheden. I god Overensstemmelse med Indiens
Naturforhold naaede man altsaa til, at Ild og Væde
eidet Inderste, det egentlige Væsen i alt, hvad der
viser sig.

Men Ild og Væde ere jo begge tilstede i Offeret.
Folgelig er da Offeret Enheden af begge, Livets Hojeste.
Ad denne Vej kom man til i selve Offeret at see noget
højere end Guderne. Disse bleve vel indbudne hertil,
ligesom man ogsaa betænkte afdøde Forfædre med
Gaver, men Offerets Virkning var uafhængig af Gudernes
Gunst, det var en mystisk Handling, der, rettelig
udført, virkede hvad der tilsigtedes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free