Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Fattigdommen i Moskov I—XVII - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
229
finde sig i en særlig nødlidende Stilling. Det
havde altid generet mig at tale heroin, og den
store Iver, hvormed vi traf vore Forberedelser til
den forestaaende Udfart, gjorde nu, at jeg knap
kunde faa Ordene over mine Læber. Man hørte
paa mig med et vist vemodigt Udtryk, som det
lod, og jeg havde aldrig saasnart talt til Ende, før
alle øjeblikkelig tilsagde mig deres Bistand: men
jeg saa’ dog alligevel, at hver især for sit Vedkom-
mende var overbevist om, at der ikke vilde komme
noget ud af det hele, ligesom ogsaa alle straks
søgte at give Samtalen en anden Vending.
Da det var bleven Tid at tage afsted, kjørte
vi hen til „Fæstningen“, hvor vi lod holde udenfor
Beværtningen i Stedet, som jeg har omtalt ved en
tidligere Lejlighed. Her var baade lukket og slukket,
men vi kom snart ind efter at have vækket Fol-
kene og gave os til at ordne vore Lister. Da man
sagde os, at de logerende havde faaet nys om In-
spektionen og vare i Færd med at rømme Lejlig-
hederne, bade vi Værten om at lade Porten lukke,
medens vi selv begave os ned i Gaarden tor at
overtale de flygtende til at blive med Forsikringen
om, at ingen vilde affordre dem deres Pas. Jeg
glemmer aldrig det sælsomme, uhyggelige Indtryk,
som Synet af disse angstslagne Natte-Logerende
gjorde paa mig: halvnøgne med nogle elendige
Pjalter paa Kroppen, forekom de mig ved Skjæret
af Lygten, som Opvarteren gik med, meget højere
end de i Virkeligheden vare; opskræmte og tor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
