- Project Runeberg -  Sydhavet /
72

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





72 JACK LONDON

løbet ind i Lagunen for at reparere og var blevet
tilintetgjort med hele sin Besætning. Paa lignende Maade var
det gaaet med Mandskabet paa Gasket, der handlede med
Sandeltræ. Der var en stor, fransk Bark ved Navn Toulon,
som havde faaet Vindstille paa Højden af Atollen; den
havde Øboerne entret efter en haard Fægtning og sat den
paa Grund i Lipau-Strædet, og det var lykkedes
Kaptajnen og en Haandfuld Matroser at undkomme i Storbaaden.
Og saa var der de spanske (Kanoner, som fortalte om, at en
af Fortidens Opdagere var gaaet under her. Alt dette, der
angaar de omtalte Skibe, er historisk, og mman kan læse om
det i „Lodsbogen over det sydlige Stillehav“. Men at der
var andre, uskrevne, historiske Kendsgerninger, vidste jeg
endnu ikke, men skulde faa det at vide. Foreløbig var jeg
forbavset over, at seks Tusind Vildmænd lod en enkelt
degenereret, skotsk Despot leve.

En varm Eftermiddag sad McAllister og jeg paa
Verandaen og saá ud over Lagunen med alle dens Vidundere
af juvelfunklende Farver. Bag ved os, hinsides de
halvandet Hundrede Alen palmebevokset Sand, larmede den
ydre Brænding over Revet. Det var forfærdeligt hedt. Vi
befandt os paa fire Grader sydlig Bredde, og Solen, der for
nogle Dage siden havde overskredet Ækvator paa sin
Vandring mod Syd, stod lige over vore Hoveder. Vind var der
ikke noget af, ikke engang saa meget som et Blaf.
SydøstPassatens Aarstid nærmede sig sin Slutning, og
NordvestMonsunen var endnu ikke begyndt at blæse.

„De kan ikke danse for en sur Sild,“ sagde McAllister.

Jeg havde tilfældigvis sagt noget om, at Polynesiernes
Danse var smukkere end Papuaernes, og det havde Mc
Allister benægtet uden anden Grund end sin
Modsigelseslyst. Men det var for varmt til at indlade sig paa en
Drøf

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free